Branco viser sin nye datter frem på Instagram – og lover samtidig et ‘Baba Business’-album mere

Branco viser sin nye datter frem på Instagram – og lover samtidig et ‘Baba Business’-album mere
Branco.

Der findes nok ingen dansk rapper, hvor familie og musik er flettet sammen i lige høj grad som hos Branco. Hans søn er på coveret af begge hans soloalbum, der desuden har farmand-titlerne ‘Baba Business’ og ‘Baba Business 2’.

Forbindelsen mellem familie og musik er også en vigtig del af tematikken på de udgivelser. De handler nemlig om at fokusere på musikken – i stedet for på en kriminel løbebane – for familiens skyld.

Derfor føles det også helt i tråd med rapperens hidtidige karriere, at han nu har annonceret fødslen af sin datter med et tilhørende løfte om et nyt album.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Sig hej til min nye datter Alisha«, skriver Branco således i et Instagram-opslag, hvor han holder barnet. »Har lige fået en tredje grund til at arbejde tre gange så hårdt som alle andre. I ved, hvad det betyder, ‘BB3’ loading«.

Der kan altså meget vel være et nyt album på vej snart. Men lad os lige blive ved Brancos nyfødte, for der er faktisk en del nuttede rapperhilsener i kommentarsporet fra folk som Benny Jamz og Orgi-E. Vores favorit er Sivas, der helt enkelt skriver »lille engel«. Aww.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af