Journey Fest vender tilbage med nyt venue og stærkt musikprogram

Journey Fest vender tilbage med nyt venue og stærkt musikprogram
Sulka. (Foto: PR)

Journey Fest har siden 2018 eksisteret i en række forskellige formater, og nu, når det seneste halvandet år har vendt op og ned på alt, vender musikfesten selvfølgelig også tilbage i et friskt format.

2021-udgaven kommer til at foregå over to dage både indendørs og udendørs ved Copenhagen Distillery ved Kløvermarken, og grundet corona bliver fokus denne gang udelukkende på danske og skandinaviske artister.

Bag konceptet står stadig promoter- og booking-agenturet smash!bang!pow!, som har samlet en række nye og mere etablerede navne inden for rock, pop og r’n’b – blandt andre Iceage, Erika de Casier og Blaue Blume.

Yderligere navne vil blive offentliggjort senere.

Journey Fest foregår 3.-4. september, og man kan både købe endagsbilletter samt partout. Billetter er til salg nu via Billetlugen.

Journey Fest – program

Fredag 3. September
Blaue Blume
Erika de Casier
Eee Gee

Lørdag 4. september
Iceage
Sulka
Prisma

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af