Hvis man rider på en bølge af produktivitet, er der ingen grund til at stoppe op.
Det synes at være tilgangen pt. hos The Weeknd, som i sidste uge varslede, at albumopfølgeren til sidste års ‘After Hours’ er på vej, og samtidig har fået tid til at spille hovedrollen på et nyt track fra landsfællen Belly.
‘Better Believe’ har også rapperen Young Thug med på et vers og optræder på et kommende album fra Bellys hånd med titlen ‘See You Next Wednesday’.
Holdet har sammen med sangen sluppet en eksplosiv musikvideo, hvor Abel Tesfaye tester gearene og speedometeret i en lækker bil, imens der går ild i Bellys striktrøje. Så er rollerne ligesom fordelt.