Der findes selvfølgelig kendte artister, der selv styrer deres sociale medier, hvilket man typisk kan se på en lidt mere ukontrolleret eller idiosynkratisk udtryksform (hej, Kanye!).
Men efterhånden har de fleste popstjerner et social media-hold, der styrer stort set alt, der bliver postet.
Sådan er det også for Adele. Hun har faktisk ikke engang koden til sin egen Instagram, har hun for nylig fortalt under sit besøg hos beauty-youtuberen NikkieTutorials.
»Under covid fik jeg lov til at få min kode. Jeg måtte aldrig få min kode før (…) de er bange for, hvad jeg gør, når jeg bliver fuld eller irriteret«, forklarer popstjernen.
Det blev dog en kort fornøjelse for Adele, da hun endelig fik koden til sin Instagram. Efter blot et enkelt post fik hun nemlig frataget adgangen igen.
»Jeg postede et billede, som mange folk kender til. Det er det eneste billede, jeg nogensinde postede selv. Og så tog de koden fra mig igen«, fortæller hun.
Hvilket billede var det så? Det afslører Adele ikke. Men NME spekulerer i, at det kunne være følgende foto, der i sin tid førte til kritik om kulturel appropriation: