Gang på gang ser vi internet-trolls udskamme kendte kvindekroppe, som ligger udenfor det snævert definerede kropsideal. Det har Selena Gomez på blandt andet fået at mærke, da hun til årets Golden Globe modtog en masse kritiske kommentarer omkring sin krop.
Nu adresserer hun én gang for alle kropsudskamningen i en TikTok Live.
Her forklarer Selena Gomez årsagen til sin svingende vægt, der skyldes, at den medicin hun tager, får hende til hæve op af væske. Popstjernen lider af sygdommen Lupus, og har før blandt andet modtaget en nyretransplantation.
Men den nylige lille vægtøgning bekymrer ikke Selena det fjerneste.
»Jeg er ikke model, og jeg kommer aldrig til være det,« siger hun med reference til de kropidealer, der historisk set forbindes med at være model.
I november 2022 udgav Selena Gomez dokumentaren ‘Selena Gomez: My Mind and Me’, der viser en særligt sårbar side af verdensstjernen. I forbindelse med dokumentaren udgav Selena Gomez sangen ‘My Mind & Me’.