Harry Styles hjalp en fan med at springe ud under gigantisk kærlighedsfest i Horsens
Det skete i Milwaukee, det skete i London, og i går aftes skete det i Horsens: Harry Styles hjalp en fan med at springe ud. Denne gang en dansk fan ved navn Wilma.
Øjeblikket fandt sted godt halvvejs inde i koncerten, da tiden ifølge Styles var kommet til, at publikummet skulle holde deres skilte i vejret. »Så kan vi også se, hvem der ikke har deodorant på«, tilføjede han.
Der var skilte nok at vælge imellem. De 30.000 fans var mødt velforberedte op. Men Styles var tydeligvis ikke i tvivl, da han fik øje på Wilma.
»Hjælp mig med at springe ud«, stod der ganske simpelt på skiltet. Og det gjorde Styles så. Med en omgang sensuel, mid-tempo r’n’b-musik, som Wilma ovenikøbet selv fik lov at vælge.
Styles tryllede et regnbueflag frem, og præmissen var den samme som i London: »Når dette flag ryger over mit hoved, er du officielt sprunget ud«, forklarede han, før han løb henover scenen til lyden af trommehvirvler.
»Frihed for Wilma!«, råbte han, da han endelig svingede flaget. Publikum kvitterede med aftenens måske største bifald overhovedet.
Netop det øjeblik var kendetegnende for showet som helhed. For er der ét ord, der beskriver gårsdagens koncert i Nordstern Arena, er det kærlighed. Og er der én ting, Styles excellerer i, er det publikumskontakten. Nærværet.
Det gælder selvfølgelig først og fremmest de mange interaktioner mellem hvert nummer, hvor Styles formåede at gøre ellers kedsommelige koncertklichéer underholdende.
Blandt andet da tiden kom til at klappe af hvert eneste medlem af det dusinstore band, og der blev gjort et stort nummer ud af singer/songwriter og turnéguitarist Madi Diaz’ danske ophav. »Hun er kvart dansk!«, udbrød Styles til stor jubel.
Men nærværet skinner også igennem, når musikken spiller. Styles’ optræden bestod langt hen ad vejen i at sende luftkys og søge øjenkontakt med de forreste rækker. Smed publikum en fjerboa på scenen, tog Styles den glædeligt på. Smed de en banan på scenen, resulterede det i en sang.
»Mit job er at underholde hver eneste af jer, og jeg vil gøre mit absolut bedste«, proklamerede Styles et par numre inde i koncerten. Han mente det alvorligt. At se en superstjerne knokle så hårdt for at glæde sit publikum er efterhånden et sjældent syn, men det var kærkomment.
Styles vil jo bare gerne gøre alle glade. Og måske er det netop derfor, at setlisten inkluderede hele to One Direction-sange. Først gjaldt det en overraskende turnédebut af deepcuttet ‘Stockholm Syndrome’, dernæst kæmpehittet ‘What Makes You Beautiful’.
Det var lige i overkanten. Én sang fra modergruppen er måske en sjov gimmick. Men to? Det virker leflende på den ufede måde.
Styles skammer sig tydeligvis ikke over sin boyband-fortid, og det er der så sandelig heller ikke nogen grund til. Men han har jo efterhånden tre soloalbum at plukke fra. Rigeligt med musik til at udfylde en hel koncert.
Derudover bestod setlisten mestendels af den 70’er-funkede, synthtunge indiepop, der udgør sidste års ‘Harry’s House’. Selv førnævnte One Direction-sange fik en ‘Harry’s House’-overhaling med funkede undertoner og hyperaktive jazztrommer. Det var klædeligt.
Især hornsektionen løftede materialet i en live-setting. Deres call-and-response var fantastisk i ‘Grapejuice’, og det samme var den flere minutter lange jamsession i slutningen af ‘Late Night Talking’. Under introen til ‘Music for a Sushi Restaurant’ fik de sågar sneget melodilinjen fra ‘YMCA’ ind.
Den rungende stadionlyd var langtfra optimal, men det stoppede ikke bandet i at imponere.
Styles viste sig også at være en hæderlig sanger, selvom han i visse numre så sig nødsaget til at gå en oktav ned. Det gjaldt blandt andet omkvædet i ‘Adore You’, som af samme grund endte med at føles en anelse fladt.
Til gengæld fik han rig mulighed for at shine under aftenens absolutte højdepunkt: Nemlig den indie-folkede, seks minutter lange ‘Fine Line’, der lukker 2019-albummet af samme navn, og som i Nordstern Arena fremstod akkurat lige så storslået som et hvilket som helst Bon Iver-nummer.
I sidste ende var det dog ikke musikken, der gjorde koncerten til en succes, men Styles’ tilstedeværelse. Det smittende høje humør og hans tydelige kærlighed til hver og en af de 30.000 mennesker, der efter sidste års tragiske aflysning nu endelig fik lov til at opleve idolet.
Harry elsker sine fans, og fansene elsker i den grad også Harry. Forståeligt nok.
Kort sagt:
Harry Styles skød den sidste del af sin årelange verdensturné i gang med en gigantisk kærlighedsfest i Horsens, hvor popstjernen frem for alt brillerede med sit nærvær.