Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?

I midten af 2010'erne lignede Meek Mill en kommende superstjerne. Indtil Drake slagtede ham med 'Back to Back'.
Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?
Drake. (Foto: Christopher Polk/Getty Images for iHeartMedia)

UDGIVELSERNE, DER SMADREDE EN KARRIERE. Nogle gange kan en enkelt udgivelse spænde ben for en hel karriere, om det så drejer sig om et destruktivt diss-track eller bare et elendigt album. I denne serie dykker vi ned i en række af disse udgivelser.

So far i den her artikelserie har vi dækket historier, hvor artister selv har kastet en musikalsk bananskræl og gledet i den.

Se bare da ‘Call Me Maybe’ brændemærkede Carly Rae Jepsen som evigt one hit wonder. Eller da ’The Big Day’ fik Chance The Rapper til at gå fra at være ’den nye Kanye’ til ugens joke.

Men nu skal vi høre om en situation, hvor en artist decideret angreb en anden. Er det ikke på tide, at vi fortæller om dengang, Drake dissede Meek Mills karriere i småstykker?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad gik forud for udgivelsen?

Året er 2012, og vi dumper direkte ned i en tid, hvor Meek Mill er den her lovende rapper fra Philadelphia, der er signet hos Rick Ross, og som netop har sluppet sit debutalbum ’Dreams and Nightmares’.

På albummet er også singlen ’Amen’, hvor Drake svinger forbi på et vers. 

Sangen er godt nok halv-cringe og handler om, hvordan de takker Gud for, at de grundet musikalsk succes kan score en masse damer. Men en bromance mellem Drake og Meek Mill blomstrer.

Da Meek Mill bliver idømt et halvt års fængsel i 2014, optræder Drake iført en »Free Meek Mill«-t-shirt. Bare lige for at understrege, at den spirende bromance nu er i fuldt flor.

Indtil den pludselig ikke er det længere.

https://twitter.com/MostHatedEJ/status/623703437897809920?s=20

Hvordan gik det hele galt?

Da de to rapperes næste musikalske samarbejde, ’R.I.C.O.’, lander i 2015, bliver Meek Mill pludselig mistænksom, hvad angår Drakes sangskrivning.

Meek Mill mener, at Drake ikke selv har skrevet sit eget vers, men at det i stedet er Atlanta-rapperen og sangskriveren Quentin Miller.

Og det fører så til, at Meek Mill en juliaften i 2015 smider et skæbnesvangert tweet: »Stop med at sammenligne Drake med mig… Han skriver ikke sine egne raptekster!«.

I de næste to timer roaster Meek Mill Drake på livet løs, imens hiphop-fans sidder klistret til deres Twitter-feed. 

Spørgsmålet om, hvorvidt Drake skriver sine egne tekster, bliver livligt debatteret af hele hiphop-verdenen. Alle venter på, at Drake svarer. Hvilket han så gør med nogle af de mest brutale sange i nyere tid.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvorfor var det så ødelæggende?

Første tilbageangreb er sangen ’Charged Up’. Her fyrer Drake diverse diss-bars afsted mod Meek Mill. »I did some charity today for the kids / But I’m used to it ‘cause all y’all charity cases«, lyder det blandt andet.

Og siden Drake er ude og lave velgørenhedsarbejde den dag, Meek Mill angriber ham på Twitter, kan vi vidst godt putte vores penge på, at det er Meek Mill i diss-track-gabestokken.

Til tracket svarer Meek Mill, at Drakes disses er »babylotion bløde«, og at han vil komme med et comeback. Men man hører intet fra Meek Mill.

Den garvede gaderapper fra Philadelphia, der ellers er kendt som freestyle-rapper med stærke tekster, er underligt tavs. I stedet er det den undertippede Drake, der fyrer endnu en bredside afsted.

For fire dage efter falder endnu et diss-track fra den canadiske superstjerne. Og denne gang er det endnu hårdere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»I waited four days n***a, where y’all at?« rapper Drake på det nye diss-track ’Back to Back’. 

Singlen er spækket med gyldne diss-bars. 

Tjek bare de her tre linjer, hvor Drake håner Meek Mills måske lidt kujonagtige Twitter-beef-strategi: »Yeah, trigger fingers turn to Twitter fingers / Yeah, you getting bodied by a singin’ n***a / I’m not the type of n***a that’ll type to n***as«.

’Back to Back’ modtages med stående bifald fra hiphop-verdenen, og selvom Meek Mill forsøger sig med et par diss-tracks efterfølgende, kan de slet ikke hamle op.

Drake, der ellers blev set som den svagere og mere ‘bløde’ artist, viser sig pludselig som den stærkere rapper. Den uventede sejr giver Drake et nyt niveau af cred, mens Meek Mill bliver haglet ned med memes og hån.

Den slags er svært at komme tilbage fra. Meek Mill blev aldrig lige så stor og anerkendt som før Drake-beefen. Og selvom stridsøkserne for længst er begravet, blev Meek Mills karriere aldrig så succesfuld, som man ellers forventede tilbage i begyndelsen af 10’erne.

Andre artikler i serien ‘Udgivelserne, der smadrede en karriere’:

Med ’The Big Day’ gik Chance the Rapper fra at være ’den nye Kanye’ til ugens joke

På ‘Man of the Woods’ var Justin Timberlake så langt ude i skoven, at hans tid som popstjerne sluttede brat

‘Whole Lotta Red’: Sådan blev Playboi Cartis punkrap-mareridt en kultklassiker på bare to år

‘Call Me Maybe’ brændemærkede Carly Rae Jepsen som evigt one hit wonder – men hun er så meget mere

’The Story of Adidon’: Drake var flyvende ­– lige indtil Pusha T fandt haglgeværet frem

Det var meningen, Chief Keef skulle være den nye 50 Cent – indtil ‘Bang, pt. 2’ smadrede alt

Arcade Fire var indierockens frelsere – lige indtil det gammelmandssure ‘Everything Now’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af