UDGIVELSERNE, DER SMADREDE EN KARRIERE. Nogle gange kan en enkelt udgivelse spænde ben for en hel karriere, om det så drejer sig om et destruktivt diss-track eller bare et elendigt album. I denne serie dykker vi ned i en række af disse udgivelser.
Hvad gik forud for udgivelsen?
I 2015 virkede Drake decideret uovervindelig.
Han havde sat den hårdkogte rapper Meek Mill på plads med blot et enkelt diss-track, og et års tid efter udgav han den kommercielle milepæl ’Views’, der blandt andet bød på kæmpehittene ’One Dance’ og ’Hotline Bling’.
Den canadiske superstjernerapper var flyvende, og han virkede nærmest ikke til at skyde igennem. Altså lige indtil Pusha T fandt det lyriske haglgevær frem.
Fejden mellem Drake og Pusha T begynder til gengæld mange år før.
I 2011 tilslutter Drake sig nemlig en gammel beef mellem Pusha T og Drakes mentor, Lil Wayne. Dén konflikt startede egentlig allerede i 2006, da Pusha som led i duoen Clipse kaldte Wayne ud for at kopiere deres tøjstil. En klassiker.
Med årene involverede beefen dog i lige så høj grad også Drake, efter at han tog sin mentor i forsvar, og op gennem 10’erne blev en række stikpiller sendt frem og tilbage mellem Pusha og Drake.
Men det hele spidser virkelig til, da Pusha T i 2018 udgiver nummeret ‘Infrared’ fra albummet ‘Daytona’. Her ripper han op i et gammelt rygte om, at Drake bruger andre rappere til at skrive sine raptekster. Den svier.
Og denne gang er Drakes modsvar langt mere udtalt. Måske har han følt sig så ovenpå efter sin Meek Mill-sejr, at han endelig har set sit snit til at gå i flæsket på denne ældre, mere garvede rapper.
Blot få timer efter, at Pusha T udgiver ’Infrared’, svarer Drake nemlig igen med ’Duppy Freestyle’. »I told you keep playin’ with my name / And I’ma let it ring on you like Virginia Williams«, lyder det blandt andet over et stilet saxofonbeat.
Ikke dårligt. Men at inddrage Virgina Williams – Pusha T’s hustru – var også at tage konflikten i en langt mere personlig retning.
Og det skulle vise sig at være den helt forkerte beslutning.
Hvorfor var udgivelsen så ødelæggende?
Pusha T ladede geværet, rettede sigtekornet, og fire dage efter kom modsvaret, “The Story of Adidon’. Plaf! Lige så højt som Drakes ego havde fløjet, lige så langt faldt det.
Først og fremmest er der albumcoveret, der byder på et billede af Drake i en grøn hættetrøje og – vent på det! – blackface.
Drake har i kraft af sin blandede racemæssige baggrund flere gange været nødt til at understrege sit afroamerikanske ophav på en rapscene, hvor han ofte er blevet set som for poppet, for blød og for, ja, lyshudet. Fotoet prikkede til denne blanding af mindreværd og identitetskrise.
Det var næsten for godt til at være sandt. Hvordan havde Pusha T lige støvet det op?
Det leder os til næste punkt. Pusha var nemlig også kommet i besiddelse af en anden, endnu mere skandaløs hemmelighed.
»You are hiding a child, let that boy come home« og »Adonis is your son«, lyder det nådesløst på tracket.
Vi får altså pludselig at vide at Drake er … far? Til en søn, som han ikke vil kendes ved? Med en kvinde, han heller ikke vil kendes ved?
Afsløringen rammer endnu hårdere, når man tager i betragtning, at Drake på numre som ’Look What You’ve Done’ kritiserer sin egen far for ikke at have været tilstrækkeligt til stede i hans barndom.
Udover den afsløring gik Pusha T også i kødet på mange af Drakes nærmeste: Hans label-chef, hans enlige mor og hans producer og gode ven, Noah ’40’ Shebib. Sygdomme, svigt, udnyttelser – Pusha rev op i det hele.
Hvis Drake ville have personlig beef, skulle han få det.
Hvad har det betydet for kunstneren?
’The Story of Adidon’ satte Drake på plads på en måde, han ikke havde oplevet det før. Og som hiphopverdenen ikke havde set i lang tid.
Sagen er den, at Pusha T har rødder i 00’er-bølgen af gangsta rap. Stofhandel, slumkvarterer og skuddrab var sædvanlig kost. Beefede man, viste man ingen nåde.
Det havde de fleste glemt i en æra, hvor hiphopkonflikter i lige så høj grad bare handlede om at fyre kække bemærkninger af og skabe medieomtale.
Nummeret markerede et klokkeklart nederlag for Drake. Den flyvende stjernerapper, der ellers havde virket uovervindelig, var blevet skudt ned – og det satte gang i nogle skift.
Først og fremmest strammede Drake sit personlige liv op.
Sidenhen har han nemlig i langt højere grad stået ved sin søn. Han har udgivet sange om ham, han ses jævnligt på billeder med ham, og han har sågar også fået flere tatoveringer dedikeret til sønnen Adonis.
Derudover er det også, som om nederlaget cementerede en attitudeændring for Drake. Det markerede en afsked med den romantiske og følsomme persona, der prægede tidlige album som ’Take Care’ og ’Nothing Was The Same’.
I stedet blev det startskuddet til en persona, der på nyere udgivelser som ’Certified Lover Boy’ og ’Her Loss’ i langt højere grad dyrker sig selv og diverse udskejelser som kompensering.
Med andre ord: Farvel til nice guy-Drake, goddag til playboy-Drake.
Et decideret musikalsk modsvar til Pusha T’s nummer kom aldrig, og det var nok også det fornuftige træk.
Drake undgik nemlig, at beefen med Pusha T ødelagde hans karriere fuldstændig. Den canadiske rapper betragtes stadig som en af tidens største, men i 2018 blev det hele altså en smule farligt for ham.
For ’The Story of Adidon’ gjorde nemlig mere end bare at prikke til Drake. Det viste ham, at ingen er uovervindelig, og det manede den legende, vi ellers havde bygget op om ham, fuldstændig i jorden.
Forestillingen om den flyvende rap-mastodont var blevet ødelagt, den uovervindelige superstjernerapper havde mødt en overmand, og Drake synes at have været mærket lige siden.
Andre artikler i serien ‘Udgivelserne, der smadrede en karriere’:
Med ’The Big Day’ gik Chance the Rapper fra at være ’den nye Kanye’ til ugens joke
‘Whole Lotta Red’: Sådan blev Playboi Cartis punkrap-mareridt en kultklassiker på bare to år
‘Call Me Maybe’ brændemærkede Carly Rae Jepsen som evigt one hit wonder – men hun er så meget mere
Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?
Det var meningen, Chief Keef skulle være den nye 50 Cent – indtil ‘Bang, pt. 2’ smadrede alt
Arcade Fire var indierockens frelsere – lige indtil det gammelmandssure ‘Everything Now’