UDGIVELSERNE, DER SMADREDE EN KARRIERE. Nogle gange kan en enkelt udgivelse spænde ben for en hel karriere, om det så drejer sig om et destruktivt diss-track eller bare et elendigt album. I denne serie dykker vi ned i en række af disse udgivelser.
Hvad gik forud for ’Call Me Maybe’?
Året er 2012, og du har lige tændt din radio. Sandsynligheden for, at du er tunet ind til tonerne af den efterhånden ikoniske strygerintro og de udødelige ord: »Hey, I just met you / and this is crazy«, er stor. Meget stor endda.
’Call Me Maybe’ var en regulær landeplage, eller måske rettere verdensplage, i 2012, hvor Carly Rae Jepsen toppede hitlister både herhjemme og i resten af verden med sin optimistiske kærlighedssang, der handler om noget så uskyldigt som at bede en fremmed om deres nummer. Vi er før Instagram-DM’s og Tinder her.
Tidligere har denne artikelserie omhandlet de udgivelser, der har ødelagt karrierer, som ellers var godt undervejs. Se bare Chance The Rapper, der efter mange års stigende hype skuffede fælt med sit overromantiske debutalbum ’The Big Day’.
Det samme kan dog ikke siges at være tilfældet for Carly Rae Jepsen.
Trods en tredjeplads i den canadiske version af sangkonkurrencen ‘Idol’ i 2007 efterfulgt af det mere eller mindre ukendte folk-influerede album ’Tug of War’ i 2008, var det ikke meget, verden kendte til den unge canadiske sanger, inden ’Call Me Maybe’ tog internettet og hitlisterne med storm i 2012.
Der var altså ikke på den måde en stor lovende karriere at ødelægge, da Jepsens canadiske landsfælle Justin Bieber delte ’Call Me Maybe’ i en video på sin Instagram og med et trylleslag igangsatte den virale lavine, der gjorde nummeret til et af årets største hits.
’Call Me Maybe’ smadrede altså ikke en igangværende karriere. Den endte snarere med at lægge en skygge over hele Carly Rae Jepsens fremtid.
Hvorfor var sangen så ødelæggende?
Okay, måske er det en smule dramatisk at kalde ’Call Me Maybe’ for ødelæggende, for Carly Rae Jepsen har også siden haft mindre hits som ’I Really Like You’ og senest ’The Loneliest Time’, der gik semiviralt på TikTok sidste efterår.
For den brede befolkning startede og stoppede Carly Rae Jepsens karriere dog med ’Call Me Maybe’. Hun er blevet brændemærket med tre af de værste ord i musikbranchen: One hit wonder.
Der var samtidig noget i tiden, der gjorde, at den canadiske popsanger blev set ned på.
2012 var peaket for utilnærmelig hipsterkultur og udtryk som guilty pleasure, der udskammede de få, der dristede sig til oprigtigt at kunne lide ’Call Me Maybe’.
Selv når musikmagasiner roste sangen for dens unægtelige ørehængerkvaliteter (Pitchfork placerede den som nummer 29 på deres liste over de 100 bedste sange i 2012), var det ofte i trods. Som om det kun var muligt at kunne lide sangen mod sin bedre overbevisning.
På den måde blev det nærmest en form for kulturel kapital at kunne ’modstå’ sangen.
Det er et levn fra den tidsånd, der bidrager til, at langt de fleste stadig i dag placerer Carly Rae Jepsen i en musikalsk bås.
Og det er en kæmpe skam: Rollen som one hit wonder er fuldstændig ufortjent, når den canadiske popsanger konsekvent har udgivet musik på et tårnhøjt niveau siden da.
Hvad har det betydet for Carly Rae Jepsen?
Det blev hurtigt sejt at hade ’Call Me Maybe’ eller som minimum holde en ironisk distance til den, fordi sangen var enten for sukkersød eller fjollet. Den forestilling har klæbet til Carly Rae Jepsen, selvom hun for længst er brudt kunstnerisk ud af one hit wonder-boksen.
Særligt de to album efter ’Call Me Maybe’, ’Emotion’ fra 2015 og ’Dedicated’ fra 2019, er intet mindre end popmesterværker, som alt for få lyttere har givet en chance, fordi de jo bare er lavet af »hende der ’Call Me Maybe’-pigen«.
Den vending har jeg lagt ører til i forskellige variationer et utal af gange i løbet af det sidste årti, når jeg har forsøgt at indvie mennesker omkring mig i den euforiske popperfektion, der er numre som ’Run Away With Me’ og ’Cut To The Feeling’.
Men lige lidt hjælper det.
Der er en indlejret skepticisme mod Carly Rae Jepsen. Den viser sig, når det er en kamp at overbevise dine venner om, hvor fed hun er, når du vil sætte ’Emotion’ på playlisten. Men den viser sig også i det faktum, at hun godt nok kan bookes til Nibe Festival, men næppe til Roskilde – selvom hendes repertoire absolut har kvalitetsniveauet.
Carly Rae Jepsens ubetinget største kommercielle hit er altså paradoksalt nok endt med at udgøre et benspænd for hendes karriere i dag.
Der er dog en positiv side ved historien. Nemlig at Jepsen selv ikke ser det hele så negativt.
Sidste år fejrede hun sangens 10-års jubilæum med et Instagram-opslag, hvor hun udtrykte taknemmelighed og kaldte ‘Call Me Maybe’ et »lynnedslag i mit lille liv«. Der er altså ingen tegn på bitterhed eller fortrydelse at spore hos kvinden bag sangen.
Carly Rae Jepsen lader til at være tilfreds med sin plads som anmelderrost, men knap så kendt popdarling, som en mindre men dedikeret skare af fans samles om. Så kan resten af verden kalde hende one hit wonder lige så meget de vil.
Andre artikler i serien ‘Udgivelserne, der smadrede en karriere’:
Med ’The Big Day’ gik Chance the Rapper fra at være ’den nye Kanye’ til ugens joke
‘Whole Lotta Red’: Sådan blev Playboi Cartis punkrap-mareridt en kultklassiker på bare to år
Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?
’The Story of Adidon’: Drake var flyvende – lige indtil Pusha T fandt haglgeværet frem
Det var meningen, Chief Keef skulle være den nye 50 Cent – indtil ‘Bang, pt. 2’ smadrede alt
Arcade Fire var indierockens frelsere – lige indtil det gammelmandssure ‘Everything Now’