UDGIVELSERNE, DER SMADREDE EN KARRIERE. Nogle gange kan en enkelt udgivelse spænde ben for en hel karriere, om det så drejer sig om et destruktivt diss-track eller bare et elendigt album. I denne serie dykker vi ned i en række af disse udgivelser.
Hvad gik forud for albummet?
For bare få år siden var det svært at finde et menneske, der ikke elskede Chance the Rapper.
Med en triade af mixtapes i form af ’10 Day’, ‘Acid Rap’ og ‘Coloring Book’ havde Chicago-rapperen kørt sig selv i stilling som en værdig arvetager til Kanye West. Hans begejstrede persona og uudtømmelige livsglæde gjorde hans farverige gospel-rap uimodståelig.
Men det var ikke kun på sine mixtapes, at Chance imponerede. Der var også sideprojektet Donnie Trumpet & The Social Experiment – et musikalsk samarbejde mellem blandt andre Chance og trompetisten Nico Segal, der sikrede rapperen et af karrierens største hits i form af ‘Sunday Candy’.
I en udlægning af Chances hype anno midt-2010’erne kommer vi heller ikke uden om hans fænomenale arbejde med mentoren og samarbejdspartneren Kanye West på ‘The Life of Pablo’, hvor han agerede både feature, sangskriver og producer.
Tag bare et kig på hans overlegne version af nummeret ‘Waves’, som af uransagelige årsager ikke klarede cuttet til det endelige album.
Og så er der hans gæsteoptræden på ’Ultralight Beam’ – et track, der typisk betragtes som et af Kanyes bedste til dato, hvilket ikke mindst skyldes en kraftpræstation fra Chance, der leverer et af nyere tids mest ikoniske vers.
»I made ‘Sunday Candy’, I’m never going to hell / I met Kanye West, I’m never going to fail«, rappede Chance dengang på ‘Ultralight Beam’.
Men han tog grueligt fejl.
Hvorfor var albummet så ødelæggende?
Chance var allerede en stjerne, da han i sommeren 2019 udsendte sit længe ventede debutalbum, men ‘The Big Day’ endte på ingen måde med at blive den kroningsceremoni, som man kunne have håbet på.
Snarere tværtimod.
‘Blødsødent’ var mit første indtryk af ‘The Big Day’, og det indkapsler egentlig meget godt essensen af den latterliggørelse, som albummet øjeblikkeligt blev mødt af.
Internettet flød ganske enkelt over med memes om, hvor smaskforelsket Chance lød til at være i hustruen Kirsten Corley, og takket være især ét berømt (og ærligt talt skidesjovt) tweet, vil rapperen nok altid være forbundet med ordene »Ooh, I love my wife, I love my wife (Igh!)«.
Den omtalte linje optræder ironisk nok slet ikke på albummet. Men det kunne den sådan set lige så godt have gjort.
For ‘The Big Day’ forløber sig mest af alt som én lang sukkersød hyldest til Corley, der på tværs af albummets 22 numre skamroses så meget, at det simpelthen bliver for meget.
Og ‘den store dag’, som titlen henviser til? Parrets bryllupsdag, selvfølgelig.
Den slags uforbeholdne kærligshedserklæringer i albumformat kan fungere (case in point: Father John Mistys mesterlige ‘I Love You, Honeybear’), men med en spilletid på 77 lange minutter blev ‘The Big Day’ bare for meget af det gode, mente internettet og gjorde tykt nar af kærlighedsværket.
Og Chances overrumplende dedikation til sin livsledsager var ikke det eneste, der gik mange lyttere på nerverne.
Der var også det faktum, at albummet føltes en anelse skødesløst. Som om han efter at have ramt plet tre gange i træk ikke længere så nogen grund til at gøre sig umage.
Derudover var der det tudetossede valg af features.
Jeg elsker Death Cab for Cutie lige så meget som enhver anden 20-something-indierock-sympatisør, men Ben Gibbards notorisk nasale vokal er så malplaceret på førstesinglen ‘Do You Remember’, at det mest af alt lyder som et sløjt YouTube-mashup.
Rapperen allierede sig også med singer/songwritere som John Legend og Shawn Mendes, der har bygget en hel karriere på at være akkurat lige så corny, som Chance er her.
»Tonight it’s your birthday / Let’s blow out all the candles / Yeah, we could get romantic«, nærmest stønner Mendes eksempelvis på ‘Ballin Flossin’.
Det var den type overgjort blødsødenhed, der fik verden til at vende sig mod Chance the Rapper.
Hvad har det betydet for kunstneren?
En hel del, må man sige.
Modtagelsen blandt anmelderne var lunken, og især YouTube-musikkritikeren Anthony Fantano var skuffet, da han omdøbte albummet til ‘The Big Mess‘ og kvitterede med bundkarakteren 0/10. Vel at mærke i en video, der i skrivende stund har næsten fire millioner visninger.
Andensinglen ‘Hot Shower’ fik en særlig hård medfart – blandt andet takket være Chances skingre flow og linjerne om at få airdroppet nøgenbilleder af sin kone, mens man er på arbejde.
Tag bare et kig på kommentarfeltet på dette tweet fra Complex, der blot forsøgte at sprede ordet om sangens musikvideo.
»Jeg får den her sindssyge følelse af, at folk vil have mig til at slå mig selv ihjel«, lød det fra Chance efter den hårde kritik i en række nu slettede tweets, hvorefter han understregede, at han på ingen måde er selvmordstruet, og at han ikke skammer sig over at elske sin kone.
Man forstår godt, at han sad tilbage med den følelse.
Backlashet mod ‘The Big Day’ var enormt, og nærmest fra den ene dag til den anden gik den ellers så sømmelige mixtape-darling fra at være umulig at hade til at være alles prügelknabe. Selv tre år senere er Chances omdømme stadig mærket, og en ny single som sidste uges (virkelig gode!) ‘Yah Know’ gik mestendels ubemærket hen.
På dette års AiaSound Festival beviste Chance ellers, at han stadig evner at levere en gribende højmesse af en koncert, og ovennævnte single samt sommerens Joey Bada$$-samarbejde, ‘The Highs & The Lows’, lover godt for hans næste album.
Spørgsmålet er så bare, om det er nok til at rette op på skaden. Der skal nok et mindre mesterværk til, hvis Chance skal tilbage ind i varmen. Og selv i det tilfælde er der næppe nogen, der kommer til at kalde ham Den Nye Kanye igen.
Andre artikler i serien ‘Udgivelserne, der smadrede en karriere’:
‘Whole Lotta Red’: Sådan blev Playboi Cartis punkrap-mareridt en kultklassiker på bare to år
‘Call Me Maybe’ brændemærkede Carly Rae Jepsen som evigt one hit wonder – men hun er så meget mere
Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?
’The Story of Adidon’: Drake var flyvende – lige indtil Pusha T fandt haglgeværet frem
Det var meningen, Chief Keef skulle være den nye 50 Cent – indtil ‘Bang, pt. 2’ smadrede alt