Chance the Rappers farverige gospel-rap byder på Gud, Kanye og det meste indimellem
Chance the Rapper har taget tilløb til at blive hiphoppens næste store navn i et par år. Hans farvefulde mixtape ’Acid Rap’ fra 2013 viste tegn på den helt rette kombination af popsensibilitet, personlighed og kunstnerisk kant, og hans vers på Kanye Wests ’Ultralight Beam’ er måske det bedste rapvers i år overhovedet.
Derfor kan det undre, at Chance har valgt at følge op med endnu et mixtape fremfor at spille med major label-musklerne. Den beslutning kan dog ikke aflæses i musikken på ’Coloring Book’, der både i forhold til ambitionsniveau, gæsteliste og kvalitet lyder som et rigtigt album.
Inspirationen fra Chances Chicago-mentor Kanye West er til gengæld malet med store spraglede fedtfarver udover albummet. Ligesom Kanye rummer Chances musik en altomfavnende kærlighed til afroamerikansk kultur, hvad enten det er hans forældres samling af jazz- og soulplader, syngende søndagsgudstjenester eller Atlantas trapklubber.
Det hele fusioneres i ét sort sammensurium, der er lige dele Future og Aretha Franklin. Højdepunkter tæller blandt andet det sørgmodigt autotune-nynnende beat på ’Summer Friends’ og de voluminøse gospelkor og soulakkorder på numre som ’Same Drugs’ og ’How Great’, der alle refererer Kanyes hiphopæstetik med både citationstegn og kildeanvisning.
Det er som rapper, Chance skiller sig ud. Hans konverserende flow, der for alvor kommer til sin ret på den solskinsjazzede ’Blessings’, balancerer den uformelle, men personlige samtale med lytteren med et fascinerende greb om rytmen. Det er et udtryk, der ikke har noget åbenlyst sidestykke i hiphop. Samtidig domineres stemningen af Chances kristne verdenssyn (»I don’t believe in science, I believe in Zion«), der drejer flere numre over i decideret gospel-rap.
Det er ikke alt på ’Coloring Book’, der rammer plet. Kaytranada bidrager med anonym og slatten house på ’All Night’, der rammer dansegulvet som en stille maveplasker, og ’All We Got’ med Kanye savner ironisk nok retningssans og formår at begrave sig selv i et håbløst mix. I det hele taget bidrager få af de prominente gæster – fra Lil Wayne til Justin Bieber – nævneværdigt.
Der kan også argumenteres for, at Chances prædiken har nået mætningspunktet, da han mod slutningen af pladen ruller det store gospelkor ud for tredje eller fjerde gang. ’Coloring Book’ kommer næppe til at konvertere alle de uindviede, men giver ikke desto mindre masser af grund til at fortsat at tro på Chance.
Kort sagt:
’Coloring Book’ er en glimrende titel til Chance the Rappers farverige gospel-rap, der både byder på Gud og Lil’ Wayne og det meste indimellem. Kanye West står som det åbenlyse musikalske forbillede, men det er i kraft af Chances overbevisende og originale rap-evner, at ’Coloring Book’ scorer sine point.
Læs også: Se Chance the Rapper spille ‘Blessings’ hos Fallon