UDGIVELSERNE, DER SMADREDE EN KARRIERE. Nogle gange kan en enkelt udgivelse spænde ben for en hel karriere, om det så drejer sig om et destruktivt diss-track eller bare et elendigt album. I denne serie dykker vi ned i en række af disse udgivelser.
Hvad gik forud for ’Bang, Pt. 2’?
Interscope Records troede, de havde skudt den største papegøje i junglen.
I starten af 2010’erne fandtes der ikke et pladeselskab, der ikke ville have fingrene i Chief Keef, der som teenager havde gjort en hel genre – drill – populær, og som var blevet hiphopscenens mest omtalte nye navn.
Pladeselskabet Interscope Records, der er grundlagt af den berømte brancheperson Jimmy Iovine, og som blandt andet har en mangeårig tilknytning til Dr. Dre, endte med at få Chief Keef i hus. Ifølge Keef selv i høj grad på grund af forbindelsen til den legendariske hiphopproducer.
Det var den helt store pakke, der blev rullet ud. Der var tale om en biopic om Chief Keef. Han fik sit eget underlabel hos Interscope, og han skulle have sine egne Beats By Dre-høretelefoner. Og så fik han en rekordstor sum penge: seks millioner dollar.
Planen var mere eller mindre, at Chief Keef skulle være den nye 50 Cent: En rapper med en ubestridelig aura af autenticitet og en stærk sans for melodi. En hitmager fra gaden. Hvad kunne gå galt?
Alt, viste det sig. Problemet var nemlig, at Chief Keef ikke havde nogen som helst intentioner om at følge planen.
Det blev i dén grad tydeligt, da han udgav det gennemført ukommercielle ’Bang, Pt. 2’ på egen hånd i august 2013, altså for næsten præcis 10 år siden.
Chief Keef var godt i gang med at smadre sin egen mainstreamkarriere allerede inden ’Bang, Pt. 2’. Han dukkede for eksempel på legendarisk vis ikke op til optagelsen af sin egen musikvideo til ’Hate Being Sober’.
Gæsterapperne Wiz Khalifa og 50 Cent stod med et kæmpe videosetup et eller andet sted ude i ørkenen, men Keef kom aldrig. 50 Cent har siden – mange år efter – udgivet videoen, hvor sangens hovedperson altså ikke er til stede. Det er ret bizart at se, hvor stort anlagt produktionen var.
Det angivelige forbillede 50 Cent var målløs på Twitter: »Han dukkede ikke op til sin egen video. Jeg har aldrig set noget lignende«.
Det hjalp nok heller ikke på relationen til Interscope, at Chief Keef konstant var i problemer med loven, og at han blandt andet blev dømt til at tage på afvænningsklinik.
Men hans debutalbum for Interscope, ’Finally Rich’, var (udover at være et fantastisk album) ret succesfuldt, blandt andet takket være sange som ’Love Sosa’. Det opfyldte ikke forventningerne om at blive en gigantsucces som 50 Cents ’Get Rich Or Die Tryin’’, men det var en viral sensation, før virale sensationer var en ting.
Der var altså håb for, at Keef kunne have en karriere hos Interscope. Lige indtil han udgav ’Bang, Pt. 2’.
Hvorfor var albummet så ødelæggende?
Chief Keef uploadede udgivelsen til gratis download på diverse mixtape-hjemmesider, og allerede fra første lyt var det klart, at rapperen var på en helt anden planet.
’Bang, Pt. 2’ er blandt de mest druggy hiphopalbum i historien. Det lyder lige så mudret som Roskilde Festival efter en stormflod, hvilket angiveligt skyldes, at Chief Keef selv mixede det, mens han var høj på stoffer.
Rapperen har siden på typisk kaotisk vis undskyldt for den dårlige lyd via Twitter: »Ja, jeg hader mine egne seneste mixtapes, fordi jeg var på hostesaft og miksede dem selv! Eller i hvert fald troede jeg, at jeg miksede dem«.
Mixingen er ikke det eneste noget sjuskede element. En dj råber hele tiden henover sangene, og der er en række ubeskriveligt usjove skits med komikeren Michael Blackson.
Men det mest syrede er Chief Keefs stemme. I stedet for den hårde drill-rap, han slog igennem med, dyrker han her en varm, grødet sangstil. Rapperens vokal ligger under mange lag af autotune og effekter, og hans adlibs flyder ud over det hele, så man tit føler, han taler i munden på sig selv. På sange som ‘Hoez N Oz’ smelter sproget sammen til ordløs autotune.
Her er ingen hits eller mainstream-gæster. Bare en ung, ekstremt begavet rapper, der syrer helt ud, og som følger alle sine mest uforudsigelige impulser.
I dag står sangene som mesterstykker for hans kultfans. Men Interscope havde altså ikke betalt seks millioner dollar for, at Chief Keef kunne bælle hostesaft og autotune-vræle ordløs poesi.
Man kan let forestille sig, hvad hans pladeselskab har tænkt, da de hørte mixtapet første gang: Vent, har vi lige investeret massevis af millioner i en gennemnarkotiseret mand, der nærmest ikke engang taler engelsk længere?
Hvad har ’Bang, Pt. 2’ betydet for Chief Keef?
Hvis nu Chief Keef stadig lavede hits, kunne det være, han var al hovedpinen værd for pladeselskabet. Men ’Bang, Pt. 2’ viste, at det ikke var tilfældet.
Der gik et helt år, før Interscope endelig fyrede Chief Keef, men det var, da han udgav ’Bang, Pt. 2’, at det blev tydeligt for alle, at han havde udgivet sit sidste album på et stort pladeselskab.
Det blev aldrig til noget med de Beats By Dre-høretelefoner. Til gengæld markerede ’Bang, Pt. 2’ starten på et nyt kapitel for Keef.
Mixtapet er blevet en kultklassiker. Sammen med sin søsterudgivelse, ’Almighty So’, der – som endnu en fuckfinger til Interscope – landede kun to måneder efter ’Bang, Pt. 2, og som er mindst lige så mærkelig, udgør det startskuddet på Chief Keefs mest fascinerende fase.
Efter dette album var Chief Keef totalt færdig med at lege 50 Cent. Mainstreamambitionerne blev lagt på hylden.
I stedet barrikaderede Chief Keef sig i sit studie med sine venner (og, efter alt at dømme, gigantiske mængder stoffer), og producerede noget af den mest originale, eksperimenterende hiphop i nyere tid.
For dele af den brede offentlighed sluttede historien om Chief Keef nok omkring ’Bang, Pt. 2’. Men for mange andre var det først her, det for alvor blev interessant.
Kunstnere som Lil Uzi Vert, Playboi Carti og mange – som i virkelig mange – lod sig inspirere af den unikke form for musik, Chief Keef kværnede ud (og stadig kværner ud), efter at han slap fri fra Interscope.
Så sent som i fredags blev Chicago-rapperens kulturelle indflydelse understreget, da han dukkede op hele to gange på Drakes nye album ‘For All the Dogs’ – først som sample, derefter som feature.
‘Bang, Pt. 2’ endte altså med at smadre hans mainstreamkarriere – men det var også her, Chief Keef blev til hiphoppens store eremit. En genial eneboer, der lever i sin egen verden, og som skaber musik efter sine egne regler.
Tidligere artikler i serien ‘Udgivelserne, der smadrede en karriere’:
Med ’The Big Day’ gik Chance the Rapper fra at være ’den nye Kanye’ til ugens joke
‘Whole Lotta Red’: Sådan blev Playboi Cartis punkrap-mareridt en kultklassiker på bare to år
‘Call Me Maybe’ brændemærkede Carly Rae Jepsen som evigt one hit wonder – men hun er så meget mere
Hvem havde troet, at Drake kunne ødelægge en karriere med en enkelt sang?
’The Story of Adidon’: Drake var flyvende – lige indtil Pusha T fandt haglgeværet frem
Arcade Fire var indierockens frelsere – lige indtil det gammelmandssure ‘Everything Now’