Chief Keef ‘Finally Rich’

5 6

Den 17-årige Keith Cozart startede 2012 i fængsel, men efter løsladelsen udgav han det dunkle og klaustrofobiske mixtape ‘Back From the Dead’. Stor hype og pladekontrakt fulgte.

Mixtape-højdepunkterne ‘Don’t Like’ og ‘3Hunna’ er også med her på Chief Keefs debutalbum, og de er stadig mørke, upolerede og aggressive. Men i albumkontekst virker de som kontrast: Størstedelen af Keefs debut er nemlig præget af en umiddelbar og optimistisk poprap, der trækker både på Soulja Boy og Futures hostesaftsyrede autotune-lyksalighed og 50 Cents syngende flow.

Læs også: De 10 største hiphop-håb for 2013

Lige så hårdt og ondsindet som ‘Back From the Dead’ var, lige så umiddelbart og næsten naivt i sin selvberuste glæde er ‘Finally Rich’. Før udtalte Keef sine stavelser hakkende og snerrende. Nu synger han: ‘Love Sosa’ og ‘Hate Being Sober’ er selvglorificerende hymner, mens ‘Citgo’ og ‘Kay Kay’ udforsker et område mellem radiopop og autotune-trap music. Det er modpolen til ‘Don’t Like’ – sangene handler om alle de ting Keef kan lide. Også Young Chops produktioner har udviklet sig fra det gotisk-ominøse og besidder en ny melodisk tyngde.

Albummet er Chief Keefs æstetik som (slum)popmusik: En imponerende forvandling fra mixtape-rapper til albumkunstner. Da Keef pendlede mellem fængslet og et af Chicagos værste distrikter, var hans musik kompromisløst nihilistisk – den tid synes overstået, og det afspejles i albummet. Hans euforiske og ufiltrerede udtryk er modsætningen til eksempelvis Kendrick Lamars reflekterende Store Fortælling. Lamar fortæller en historie i tilbageblik, Keef beskriver et nu. Albummet er et berusende øjebliksbillede af eufori, succes, lykke. Det føles som en sejr.

Chief Keef ‘Finally Rich’. 'Finally Rich'. Album. Universal.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af