INSIDER. Siger man Jesper, siger man også Julie. I hvert fald når det gælder det produktive makkerpar med efternavnene Zuschlag og Rudbæk.
De slog igennem med ’29’ tilbage i 2018 og fulgte op med de næste tal i rækken – helt frem til ’33’. For tre år siden lavede de deres første spillefilm sammen, ’Elsker dig for tiden’, der også behandlede de forvirrende år i starten af 30’erne.
Både Jesper og Julie begyndte sideløbende at få skuespilroller i film og serier, som de ikke skrev og instruerede – Zuschlag var for eksempel fremragende i den svenske komedie ’Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere’.
Tilbage i skabersæderne tog de i december 2023 et skridt i en helt ny retning med den DR-producerede kokkeserie ’Bag enhver mand’, som landede i en tid, hvor alle var betagede af ’The Bear’ og råbte »yes, chef!« og »behind!« ved enhver lejlighed.
’Bag enhver mand’ var dog sin egen og skaleret til et dansk setup på den fiktive restaurant Værk i Kødbyen, hvor køns- og magtkampe var i fokus.
Første sæson introducerede den traditionsbundne kok Michael (Jesper Zuschlag), som i årevis har kørt restauranten med kødmenu, en hård tone og det, der lugter af en #MeToo-sag i bagagen. Men en dag hyres Naja (Julie Rudbæk) ind som ny souschef, og så er der ellers skåret skarpe kontraster op. For Naja har tidligere lavet vegetarisk mad og går op i så fremmede elementer som bæredygtighed, branding og medarbejdernes velvære.
Nu vender Julie og Jesper tilbage med anden sæson, der får premiere på DR 2. juledag. Vi har fanget den 38-årige, mandlige halvdel af skaberparret til en snak i Soundvenues interviewkoncept Insider, hvor en aktuel kunstner tager os med bag kulisserne og fortæller os om nogle af de rutiner, udfordringer og sandheder, som kun indviede branchefolk kender til.
Kødbyens velsignelse og forbandelse
Hvad var den sværeste nød at knække på ‘Bag enhver mand’?
»Vores arbejdspræmis for serien er, at alle i sidste ende har deres egen agenda. Karaktererne ved aldrig helt, hvor de har hinanden, og der foregår konstant et magtspil under overfladen. Samtidig vil vi gerne have likeable karakterer, som vi hepper på og har lyst til at være i selskab med – uden at nogen bliver smidt under bussen. Det kræver virkelig, at man holder tungen lige i munden både i manus, optagelser og klipningen«.
Hvilken detalje er du gladest for ved dit arbejde på serien, som ingen almindelige mennesker vil lægge mærke til?
»Jeg er virkelig glad for, at serien er kommet til at foregå i Kødbyen. Det giver en autentisk følelse af at stå midt i den branche, vi prøver at beskrive, men er også ufatteligt besværligt på optagelser. Her ønsker man så meget kontrol over omgivelserne som muligt, men prøv at sige det til en lastbilchauffør, der skal aflevere en palle olivenolie klokken otte om morgenen«.
Hvilken konkret feedback påvirkede mest dit arbejde med serien i tilblivelsesprocessen?
»Der var flere, der ønskede at komme mere ind under huden på karaktererne efter første sæson. Det var vi meget enige i. Derfor kommer vi denne gang tættere på, hvordan de er som mennesker, og giver dem udfordringer, som rækker ud over deres arbejdsliv. Det gør dem også nemmere at holde af og med«.
Fik jeg sagt søvn?
Hvad gør du for at komme i ’zonen’ på optagelser?
»Jeg føler primært, jeg er instruktør, når vi er på settet. Jeg har ikke rigtigt tid til at stå og lave vejrtrækningsøvelser og udstrækning, bare fordi jeg har en svær scene som skuespiller. Jeg føler mig i zonen, når vi har det godt sammen på set. Så en tidlig gennemgang af dagen med Julie, fotografen og indspilningslederen og så en halv time i sminken, hvor man ofte sidder og griner og hygger. Så er jeg klar«.
Har du et hack, der hjælper med at frembringe din kunstneriske inspiration?
»Man kan nemt falde ind i noget behovsudsættelse på optagelser, så man ikke får spist eller drukket nok. Og det kan man også godt klare. Men uden min søvn er jeg completely fucked. Jeg har kollegaer med småbørn, der er kommet på set efter tre timers afbrudt søvn. Jeg tager hatten af«.
»Når man både instruerer og spiller med, så er der virkelig mange bolde i luften i hovedet, men du skal også være fysisk klar. Så jeg sørger altid for at træne godt op til optagelser, og så skal jeg virkelig have min søvn. Fik jeg nævnt, at jeg skal have min søvn?«
»Vi anede ikke, hvor godt vi havde det«
Hvilket talent taler man om i branchen lige nu?
»Noget af det bedste, jeg har set i år, er Zinnini Elkingtons ’Det andet offer’. En helt sindssyg debutfilm, der kaster dig frem og tilbage i den følelsesmæssige kompleksitet. Du skifter konstant alliance med karaktererne, og ingen af dem bliver smidt under bussen. Den giver et, har jeg hørt, meget autentisk billede på det univers, den fortæller om. Jeg glæder mig til at se hendes næste film«.
Hvilken irriterende tendens inden for dit felt taler du mest med dine kolleger om for tiden?
»At vi ikke nød det nok for seks-otte år siden, da alle streamingtjenesterne stod i kø for at producere i Danmark. Vi anede ikke, hvor godt vi havde det. Der blev taget flere chancer, så det var nemmere for nye talenter at komme i gang med mindre og billigere projekter. Det var den bølge, Julie og jeg var heldige at komme med på«.
»Det er afgørende for talentudviklingen, at der ikke kun bliver lavet store, dyre projekter af erfarne kræfter. Der skal være mindre formater til vækstlaget, ellers går vi glip af den næste generation af skabere«.
Hvem er det største geni i din branche, som få mennesker udenfor kender?
»Jeg får lyst til at nævne vores klipper Jakob Øllgaard, som har været med os, siden vi lavede ’Generation SoMe’ på DR i 2016. Klippere får generelt ikke så meget praise, men han kan forløse både dramaet og humoren og smider altid noget pisselækker musik under. Han bliver også brugt af Magnus Millang og Casper Christensen og er den første, vi ringer til, når vi får greenlightet et projekt«.
Hvem er dit største kunstneriske forbillede?
»Jeg har lige taget et Lena Dunham-maraton, hvor jeg har set hendes nyere ting – blandt andet Netflix-serien ’Too Much’. Jeg synes ikke, der er nogen ved siden af hende i forhold til originalitet eller til at ramme tonen i samtiden og skabe levende og overraskende scener. Hende vil jeg gerne være«.
Hvad er den mest udbredte fordom om din branche, som du møder?
»At det er glamourøst. Og det er jo klart, hvis man kun ser billeder fra den røde løber. Men de fleste dage er forholdsvist almindelig kontortid med kantinemad og regnbukser til cykelturen hjem«.
Kan en banan være en pære?
Hvornår har du virkelig følt dig forstået af en anmelder eller af publikum?
»Når de har forstået, hvad det er, man vil med serien, og ud fra det vurderet, om det er lykkedes eller ej. Det er sjovt at læse dygtige anmelderes udlægning af ens arbejde, fordi de nogle gange kan beskrive det endnu bedre end én selv. Så har jeg ikke noget imod også at få beskrevet, hvilke shortcomings der er. Jeg trøster mig med, at det er sværere at lave det end at anmelde det«.
Hvornår har anmelderne misforstået din intention?
»Nogle gange føler man, at man giver dem en pære, og så synes de, det er den dårligste banan, de nogensinde har fået. Jeg er med på, at det altid vil være subjektivt, men de skal komme med deres faglighed og beskrive, hvor værket placerer sig i markedet, hvad genren skal kunne, og hvad det lykkes med og ikke lykkes med. Det var så min anmeldelse af anmeldere«.
Hvad er det bedste ved dit job?
»At kunne få idéer og se dem blive til virkelighed. At fortælle historier. At kunne sætte et hold af folk, som er søde og dygtige. Og så friheden til at skrue sin hverdag og sit arbejdsliv sammen, som man vil«.
Hvad er det værste ved dit job?
»Jeg har ikke et arbejde, hvis ikke jeg selv opfinder det. Det giver en usikkerhed, som jeg har vænnet mig til efterhånden. Men der ligger jo hele tiden en stressfaktor ude i fremtiden. Man ved aldrig, hvad der sker næste år. Og det er så også en del af det sjove«.
Hvad er dit vigtigste venskab i branchen?
»Det er Julie Rudbæk. Uden tvivl«.
’Bag enhver mand 2’ har premiere på DRTV den 26. december og på DR1 den 1. januar.