Hvilken streamingtjeneste er abonnementsprisen værd? Hvem har den klareste profil, det bedste indhold og den tydeligste vej ind i fremtiden? Hvem hæmmes af rod på de indre linjer?
Det er efterhånden seks år siden, jeg første gang vurderede streamingtjenesterne præstation ved årets udgang.
Undervejs er det mildest talt gået op og ned i showbusiness for flere af de store aktører, og intet år uden forskydninger i det interne hierarki.
Som nu i 2025, der eksploderede på målstregen i kampen om Warner og HBO Max, der godt nok ikke har betydning for seerne lige nu og her, men alligevel både vidner om styrkeforholdene og vil ændre streamingbilledet radikant over de kommende år.
Her følger årets vurderinger. Fra bund til top.
Viaplay
Det er noget lort at være fattig. Også når man er streamingtjeneste.
For ikke alene betyder det, at man mest har råd til selv at producere billigt indhold i reality-genren (’Paradise’ var tilbage for fuld liderlig skrue i februar). Det indbefatter også, at man er nødt til at afkræve sine sportsinteresserede abonnenter så uhyrlige summer for at se en ugentlig fodboldkamp, at man enten skal befinde sig blandt the one percent eller flytte til Falster for at få råd.
At være en streamer i pengenød har tilmed den afledte konsekvens, at man slet ikke vil vise de gode ting, man faktisk har liggende på hylderne, fordi det af regnskabstekniske grunde bedre kan betale sig at lade være. Dag Johan Haugeruds hyldede norske trilogi ’Sex, Drømme, ’Kærlighed’ har således i al for lang tid fristet en skæbne som håbløst u-streamingbar (den første af filmene er efter halvandet år endelig landet på tjenesten), mens en højprofileret dansk serie, den New York Times-roste ’Chaos’, stadig afventer premiere. ‘Den gode stemning’ blev på falderebet afskibet til TV 2.
Viaplay blev som bekendt reddet fra konkursens rand forrige år og har siden kæmpet med det yderste af neglene for at skabe noget, der ligner en god forretning. Jeg kan godt lide ideen om en skandinavisk streamingtjeneste til at modstå de amerikanske giganters dominans, men som landet ligger nu, er der meget få ud over de ansatte, der ville savne Viaplay, hvis den drejede nøglen om.
Tværtimod ville mange – og deres bankrådgivere – juble, hvis sportsrettighederne landede et sted, der ikke behøvede klemme hver en sidste øre ud af danskere, der holder med et Premier League-hold.
For tredje år i træk er jeg nødt til at kvittere med:
1 stjerne
Prime Video
Hvis man – dengang Amazon annoncerede, at de ville bruge et svimlende milliardbeløb på at lave en ny ’Ringenes herre’-serie – havde fortalt mig, at de inden længe ville være mest kendt for komikerdrevet familieunderholdning og reality-koncepter med plagiatramte eks-anmeldere i værtsstolen, havde jeg nok løftet et øjenbryn.
Men Prime Video synes at have valgt deres primære vej, når det kommer til lokalt produceret underholdning, og den balancerer lige på kanten af det lødige. I det mindste har ’Villa of Broken Hearts’ nok ikke kostet mange penge at få ud over rampen.
Årets største seriefænomen fra tjenesten blev det ligeledes relativt sleazy trekantsdrama ’The Summer I Turned Pretty’, der er emblematisk for, hvad Prime satser på: Glittet, sexet og kulørt drama – streamingverdenens svar på en lægeroman.
Selvfølgelig bliver der også lavet mere substanstunge egenproduktioner, som den stærke komedieserie ’Overcompensating’ og flagskibet ’Fallout’, der netop er kommet med anden sæson og bestemt redder en del af Amazons prestige. Ligeledes håber jeg, at abonnenterne opdager de mange ret anbefalelsesværdige skandinaviske film, man kan fange på tjenesten, som de helt nye ’Elskling’ og ’Sauna’.
Men end ikke den uskyldigt vellykkede fordanskning af ’LOL’-formatet kan ændre på, at Prime Video med sit 2025 kandiderer hårdt til titlen som det danske landskabs mest overflødige streamingtjeneste.
I starten af det nye år kommer Amazon dog med sin første danske serie, ’Slangedræber’ med Pilou Asbæk, der forhåbentligt sætter gang i en mere positiv bevægelse.
2 stjerner
Disney+
Sidste år skrev jeg, at det højst kan være et middelgodt år for Disney+, når Marvel og Star Wars slingrer.
Og denne slinger i valsen hos to af klodens største underholdningsbrands er bestemt ikke udglattet siden. Disney har – i erkendelse af at have overproduceret de to franchises til døde – sat en prop i produktionen, og 2025 gik således uden nye Star Wars-serier (’Andor’ sæson 2 holdt dog fanen højt!), mens ’Daredevil’-genoplivningen og den allerede glemte ’Ironheart’ tegnede årets Marvel-høst.
Det kan jeg egentlig kun applaudere, men samtidig efterlod det et gabende hul for Disney+ resten af året, som tjenesten havde svært ved at udfylde.
Selvom der var fine serier fra FX-brandet i spredt fægtning – fra Ethan Hawke-serien ’The Lowdown’ til ’Dying for Sex’ og sitcom’en ’Adults’ – savnede man dette års pendant til ’Shogun’, som fik global gennemslagskraft i 2024. Især når prestige-flagskibet ’The Bear’ efterhånden er en skygge af sit tidligere glorværdige jeg – og Ryan Murphy begik sin hidtil værste serie med Kim Kardashian-mareridtet ’All’s Fair’.
Med skandinaviske øjne har Disney+ i år sat deres første aftryk med egenproducerede serier, de historiske svenske forsøg ’Whiskey on the Rocks’ og ’At koge bjørn’, som mest efterlod et skuldertræk og en mild undren over, hvem Disney egentlig ser som deres kerneseer.
Disney+ kan leve højt og længe på det veletablerede familieunivers, som er både en nøglesten og en årsag til kontinuerligt at betale for abonnementsprisen.
Men hvis man ikke har børn, skal man være ualmindeligt glad for Europa- eller Conference League-fodbold for helt at få nok ud af en årlig betaling.
2 stjerner
HBO Max
Det er og bliver noget rod. I 2024 skiftede streamingtjenesten formerly known as HBO Nordic navn fra HBO Max til Max. I 2025 skiftede den så navn fra Max til HBO Max.
Det ville næsten være komisk, hvis det ikke var, fordi det dækker over et sandt kaos på de indre linjer.
Navneskiftet til Max kom, efter HBO’s sejer Warner Bros. fusionerede med Discovery. Nu er biksen så udbudt til højstbydende igen. Mens vi venter spændt på, om Netflix eller Paramount trækker sig sejrrigt ud af krigen om Warner, er virksomheden mere eller mindre lammet i forhold til udvikling og optimering.
Men betyder det noget for abonnenterne – ud over den barokke navneforvirring – hvem der råder over streamingtjenesten? I den grad. Den oprindelige fusion var ikke mindst en spareøvelse, der har resulteret i et HBO mere fokuseret på franchises og med færre internationale satsninger.
Og sammensmeltningen mellem det kvalitetsmindede filmstudie Warner og det mere hurtig tv-fokuserede underholdningsselskab Discovery har langt fra væreet en succes. Et tilfældigt kig på top 10’en på den danske udgave af HBO Max er også altid en mærkværdig oplevelse, for her blander ’Politijagt’ og ’Verdens vildeste race’ sig lystigt med ’Task’ eller ’The Pitt’. Noget for alle eller bare en umulig personlighedsforstyrrelse?
Det, der for alvor fungerer på HBO Max i dag, er den del af navnet, der fik sit comeback i årets løb. HBO leverer nemlig stadig varen. I år med totalt singulære serier som ’The Chair Company’ og ’The Rehearsal’, et overraskende mainstreamhit som ’The Pitt’, den uimodståelige ’I Love L.A.’ og den bundsolide ’Task’.
’The Last of Us’ og ’The White Lotus’ savnede fordums storhed, men er stadig to fænomenale brands at arbejde videre i, mens ’Game of Thrones’-franchisen og ’Euphoria’ snart vender tilbage.
God gammeldags kvalitet i serierne redder altså i nogen grad HBO Max’ 2025. Imens venter vi i spænding på, hvad vi skal kalde dem i fremtiden. Måske bliver svaret bare Netflix.
3 stjerner
Apple TV
Når folk spørger, hvad de skal se på streamingtjenesterne, anbefaler jeg ofte at tage en måned eller to på Apple TV. Der er nemlig en række glimrende serier, som de færreste herhjemme har set.
I den anbefaling gemmer sig en god og en dårlig nyhed for techfirmaets streamingtjeneste. Den gode er, at de faktisk producerer en række virkelig gode serier – i år med nye sæsoner af ’Severance’ og ’Slow Horses’, dokumentaren om Martin Scorsese, Emma Thompson-krimien ’Down Cemetary Road’ og sci-fi-komedien ’Murderbot’ som nogle af højdepunkterne.
Det dårlige er, at alt for få mennesker ser dem. Apple TV frister stadig en tilværelse i streamingfarvandets Bermuda-trekant.
Nu skrev jeg nyhed. Men det er det faktisk ikke. For denne grundpointe har jeg skrevet variationer af i tre-fire år.
Måske er den mest omtalte serie på tjenesten i årevis et vendepunkt? ’Breaking Bad’-skaber Vince Gilligans ’Pluribus’ har fået en så svimlende modtagelse, at man nærmest mærker anmelderstandens desperation efter ægte originalitet i serieformatet.
Og det er da også fantastisk, at Apple har givet Gilligan noget, der ligner en blankocheck til at lave en så mystifistisk og ambitiøs serie, endda med lovning på to sæsoner fra the get go.
Forkærligheden for pirrende sci-fi-serier (som også ’Severance’ og ’Foundation’) kan dog ikke helt maskere, at tjenesten også generelt, ligesom det øvrige streaminglandskab, går i retning af mere letfordøjelig underholdning. Apple TV blev lanceret med ambitioner om at være det nye HBO, men skal jeg gætte, vil fremtiden nok byde mere på binge-snacks a la ’Presumed Innocent’ og ’Hijack’ (begge på vej med nye sæsoner) end det nye ’Sopranos’.
4 stjerner
TV 2 Play
Man vil muligvis ikke betegne TV 2’s dramaproduktion i 2025 som hverken banebrydende eller nytænkende, men hold kæft det var solidt.
Både sosu-dramaet ’Løgnen’ og arkæologintrigen ’Danefæ’ var langt bedre serier, end vi havde turdet håbe på: velskrevne og velspillede fortællinger med noget på hjerte og sat i spændende, anderledes miljøer. ’Klovn’ imponerer mest af alt ved stadig at have en vildt imponerende gennemslagskraft, og mange labber hyggekrimierne ’Oxen’ og ’Sommerdahl’ i sig, når de ikke har bedre ting at lave. På falderebet nappede TV 2 endda lige en af årets bedste danske serier fra Viaplay, ‘Den gode stemning’.
Til gengæld fik stationen et rap over nallerne af en filmbranche, der mildest talt er træt af stationens blanding af vægelsind og over-overvågning i udviklingen af nye projekter, og dramachef Mette Nelund måtte takke af for denne gang. Det efterlader en dramaafdeling, der skal genopfinde sig selv.
Det halve Danmark (dem, der ikke ser ’Oxen’) diskuterer til gengæld ’Bachelor’ og ’Bachelorette’, ’Forræder’ kører i bedste velgående, ’Spillet’ var en forfriskende nytilkommer, og samfunds/politikfladen er svær at matche andre steder herhjemme, mens programmet ’Insider’ var et forsøg ud i et magasinprogram om kultur af den slags, der ellers i dag kun findes på podcast.
Alt i alt kan TV 2 i ét af kanalens six-seven (Cilius-censurerede) ’Året der gik’-programmer opsummere deres eget år, der gik, med solidt output hele vejen rundt, uden dog at lande det nye enkeltformat, der fik hele Danmark til at tale og diskutere på kryds og tværs. Ingen nye sorte svaner i år, trods alt.
4 stjerner
SkyShowtime
Et salg, et købsforsøg og et tab har været altoverskyggende for SkyShowtime-ejer Paramounts 2025.
Det økonomisk trængte filmselskab blev opkøbt af Skydance David Ellison, søn af en af verdens rigeste mænd, hvilket giver håb om et friskt pust til det hæderkronede gamle studie og deres kæmpende streamingtjeneste. Nu er man involveret i et opsigtsvækkende trekantsdrama med Ellisons forsøg på et fjendtligt opkøb af Warner, inklusive HBO Max, som ellers har indgået en aftale med Netflix, og som vi endnu ikke ved hvor ender.
Det er dog uanset hvad tegn på, at Paramounts nye ejere means business.
Årets dårlige nyhed var, at man mister sin absolutte guldfugl Taylor Sheridan, der på hesteryggen af ’Yellowstone’s gennemslagskraft har stået bag langt de fleste af Paramounts hits. Det siger en del, at to Sheridan-shows – ’Tulsa King’ og ’Landman’ – i skrivende stund er blandt de tre mest sete på SkyShowtime.
Sheridan forlader dog først Paramount med udgangen af 2028, og imens har man til gengæld sikret sig en aftale med Duffer-brødrene, der skal vise, at de ikke blot er one hit wonders fra ’Stranger Things’. Men det er alligevel underligt, at man lader sit eneste egentlige trækplaster forlade skuden, også fordi så meget af tjenestens identitet synes direkte koblet op på, hvad Sheridan står for.
Det skal de dog ikke straffes alt for hårdt for allerede i år, hvor SkyShowtime efterhånden har positioneret sig forbløffende solidt som dad tv-udbyder nummer 1. Det er også sket med hits som Guy Ritchies underholdende gangsterserie ’Mobland’, ’Dexter’-spinoffen ’Resurrection’, ’The Office’-spinoffen ’The Paper’, den intelligente spionserie ’The Day of the Jackal’ og hyggekrimien ’Poker Face’ (et par af dem købt fra amerikanske Peacock, som ikke har en dansk tjeneste). Alle serier af fin kvalitet effektivt målrettet en gruppe, som føler sig hjemme lige netop her.
Jeg har de tidligere år været efter SkyShowtime, der som den sidst ankomne til streamingfesten har skullet finde sin egen niche i et overmættet marked. Men det har de faktisk gjort nu, må jeg indrømme. Modsat de fleste andre tjenester har de en klar profil og en lind strøm af serier, som ikke er for alle, men i den grad er noget for dem, som de første og fremmest er til.
De står alt i alt tilbage langt stærkere, end da vi gik ind i 2025. Årets overraskelse.
5 stjerner
Netflix
Uanset om Netflix lykkes med deres uventede opkøb af Warner Bros, virker de ustoppelige i disse år.
Det skriver jeg ikke kun, fordi de er verdens fortsat suverænt største streamingtjeneste med over 300 millioner abonnenter, eller fordi de igen bragede ind i seernes stuer med nye sæsoner af smashhits som ’Wednesday’ og ’Stranger Things’.
Jeg skriver det også, fordi de tilsyneladende bliver ved med at lancere nye film og serier ud af det blå, som på rekordtid bliver verdensomspændende fænomener. Som vidnesbyrd på, hvordan Netflix som ingen andre streamingtjenester kan nå et verdensomspændende publikum og starte en global samtale – og på at de ikke ryster på hænderne kreativt, når det kommer til at tilrettelægge en indholdsstrategi, der bevæger sig fra høj-prestige til kulørt reality og alt indimellem.
Case in point 1: ’Adolescence’, en serie, ingen havde synderlige forventninger til, før den på en uges tid var top of mind hos millioner af senere og helt ind i det britiske parlament. Voldsomt imponerende af en seriøs, barsk og voksen samtidsserie på sølle fire afsnit.
Case in point 2: ’K Pop Demon Hunters’, Netflix første egenfødte k-fænomen, som er tjenestens mest sete film nogensinde (svimlende 325 millioner views, and counting), indtog billboard-listerne (med et fiktivt band!) og i fremtiden utvivlsomt vil afstedkomme et virvar af spinoffs og copycats.
Netflix har ellers notorisk haft svært ved at knække filmkoden, og sidste år gav jeg kun 5 stjerner (mod topkarakter forrige år), efter flere prominente filmskabere havde takket nej til Netflix-modellen, da de insisterede på det store biograflærred.
Det er stadig en akilleshæl, men succesen med film som den sydkoreanske dæmonmusik-film og i en lidt mindre skala Guillermo Del Toros ’Frankenstein’ (set 15 millioner gange) viser også, at Netflix vil blive ved med at tiltrække store filmskabere og er i stand til at give dem et massivt publikum. En film som den smukke og kontemplative ’Train Dreams’ var næppe blevet set seks millioner gange i sin første uge (om nogensinde), hvis det ikke var for udrulningen netop her.
Man kan måske diskutere, om Netflix i virkeligheden manglede lidt flere serier i år ud over ’Adolescence’, der brød stort og bredt igennem, men når man så har to af verdens allerstørste seriebrands i førnævnte ’Wednesday’ og ’Stranger Things’, gør det mindre. Og det føles jo alligevel, som om der cirka en gang hvert kvartal bryder et egentligt seriehit ud (af blandet kvalitet), fra ’Four Seasons’ til ’The Beast in Me’.
Med danske briller var årets Netflix-output også ret beundringsværdigt. Især ’Reservatet’ blev en fortjent international succes, mens ’Legenden’ fulgte tilfredsstillende trop.
Eventuelle mangler i film- og serieoutputtet kan ændre sig markant, hvis Netflix nu rent faktisk sluger HBO og Warner. Det overraskende powermove var i sig selv en magtdemonstration, der vil ruste dem til fremtiden som Hollywoods uden sammenligning stærkeste aktør. Hvordan handlen end ender, bekræftede 2025, hvad vi allerede vidste: Ingen i streaminglandskabet kan røre Netflix.
6 stjerner