KOMMENTAR Der var rigtig mange, der stoppede med at lytte til Chief Keef i 2012. Drill-bølgen, som han var frontfigur for med den allestedsnærværende sang ’Don’t Like’, var ebbet lidt ud, og selv om Chicago-rapperen havde fundet en ny sanglænende lyd med hittet ’Love Sosa’, solgte debutalbummet ’Finally Rich’ ikke så meget som forventet.
Dengang talte streams fra steder som Youtube eller mixtape-sites (hvor de fleste hørte rapperens musik) ikke med til salgstal, og Keef lignede et flop. Da han fulgte albummet op med de eksperimenterende og helt elendigt mixede mixtapes ’Bang, pt. 2’ og ’Almighty So’ hoppede de fleste fra.
Chief Keefs karriere lignede, at den var slut, lige da den var begyndt. Men i virkeligheden var det med afskeden fra mainstreamsucces, at vejen til at blive en af sin generations vigtigste innovatører startede. Og i mellemtiden er anerkendelsen af Chicago-rapperens indflydelse blevet så stor, at han nu skulle have spillet en udsolgt koncert i Pumpehuset den 3. september (den koncert er dog netop blevet aflyst).
Men i 2012 var selve måden, han var populær på, forud for sin tid. Han var nemlig en gigantisk Youtube-stjerne med en stor internetbaseret følgerskare – hans daværende labelboss hos Interscope har efterfølgende udtalt, at ingen kunne trække lignende opmærksomhed på sociale medier. Ikke engang Lady Gaga. Men dengang var det ikke nok, og Keef blev afskrevet som et rent internetfænomen, der ikke kunne omsætte sin hype til albumsalg.
Forestil dig, hvis Chief Keef kom frem i dag: Han ville uden tvivl være blandt de største rappere på Soundcloud og derfra skabe sig en karriere som kommerciel stjerne. Uheldigvis var Chicago-rapperen en streaming-stjerne, før der fandtes streamingtjenester.
Chief Keefs sprog og stil siver ind i hiphoppens DNA
Det var til gengæld en skjult velsignelse, at tidens omstændigheder holdt rapperen med de karakteristiske dreads uden for det pæne selskab. For Keith Cozart, som han hedder, trivedes i sin egen lille verden, helt afskåret fra musikbranchens idealer. Og selv om Chief Keef senere undskyldte for at have været meget skæv, da han mixede sine 2013-mixtapes, gemmer der sig en helt ny, stilskabende æstetik bag det dårlige mix.
De her autotune-lænende eksperimenter er nemlig kimen til folk som Playboi Carti eller Lil Uzi Vert – sidstnævnte har endda indrømmet at være kæmpe fan af ’Bang 2’ og har også kaldt Chief Keef for en af tidens vigtigste kunstnere. Og når man hører tidlige Uzi-hits som ’7AM’ er det da også påfaldende, hvor meget de lyder som Keef anno 2013.
En anden rapper som Lil Yachty har også været inspireret af de syngende autotune-flows, Keef begynder at udforske her. Hans ’Broccoli’-flow er praktisk taget fra ’Bank Closed’ fra ’Bang 2’.
Den mest eksperimenterende autotune-sang fra den her periode er nok det nærmest ordløse ’Go To Jail’. Ad-libs, rap og sang flyder sammen, indtil det hele forenes i en kaotisk strøm af autotunede pistollyde fra Keefs mund. De her udstrakte, mumlende autotune-sangflows er en ret tydelig forløber for den slags musik, Travis Scott laver i dag – Chief Keefs stil er bare en del mere løs og kaotisk.
Samtidig har størstedelen af Keef-numrene fra den her tid utydelige flows, der synger, mumler og stedvis nærmest vrøvler sig gennem linjerne – en klar forløber for mumblerap. Chief Keef lavede på en måde en af de først mumblerap-sange nogensinde med hittet ’They Know’, der er en af hans første sange i dén stil.
Efter de her eksperimenter bliver Chief Keefs autotune-sang mere melodisk og tilgængelig på Youtube-singlerne ’Love No Thotties’ og ’Macaroni Time’ fra samme år, der også når bredere ud end de mere druggy mixtapes. Her er han med til at definere den helt melodiske sang-rap, der bliver tidens mest populære flow, mens han lægger basen for skabelsen af den slags hypermelodiske, tivoli-agtige beats, som vi senere kan se hos eksempelvis Lil Yachty.
Et andet eksempel på en rapper, der lader sig inspirere af Chief Keef, er Fetty Wap, der låner ’Love No Thotties’-flowet på sin sang ’Throw It Back’ og også flittigt bruger Keefs signatur-ad-lib »bang bang«. Den har Future i øvrigt siden også brugt på sange som ’Lil Haiti Baby’ fra 2016.
Og apropos ad-libs: Chief Keef var en af de første til at sige »gang« i stedet for »squad«. Man hører det allerede på sange fra 2013 og 2014, men hvis man vil have en forklaring, kan man lytte til ’Sosa Chamberlain’ fra 2015, hvor han forklarer, hvordan udtrykket startede. Derudover lavede Chief Keef desuden allerede en sang, der hed ’Gucci Gang’ i 2014 – tre år før Lil Pump fik et verdenshit med en sang med samme titel.
Det kan måske virke som detaljer eller bagateller. Men de her små bidder af ad-libs, slang og flow er netop de strenge, der udgør hiphoppens dna. Selvfølgelig er en rapper ikke i Keefs gæld for evigt, fordi han låner en enkelt ad-lib. Men ser man summen af de Chief Keef-stilelementer, der er blevet adopteret andre steder, kan man pludselig se, hvor exceptionelt indflydelsesrig han har været.
Det gælder også Chicago-rapperens sproglige udtryk, der er gået over til at blive brugt gennem hele hiphopscenen. Tag bare ordet »opp«, der betyder fjende, og som er ekstremt udbredt nu (Cardi B siger det eksempelvis på ‘Bodak Yellow’), eller termen ’thot’ (står for »that hoe over there«), som blev en integreret del af hiphopkulturens sprog. Det seneste eksempel er udtrykket »glo up«, som Chief Keef blandt andet har brugt på sangen ’Gotta Glo Up One Day’ fra ’Bang 2’, og som nu er udbredt term for at have succes og føle sig godt tilpas.
Alle de eksempler er små påmindelser om, hvor indflydelsesrig Chief Keef har været. Men glem ad-libs, slang og udtryk: I perioden efter autotune-eksperimenterne i 2013 er Chief Keef hovedarkitekten bag populariseringen af en enkelt stavelse: Aye.
Chief Keefs flow overtager verden
Gennem størstedelen af 2014 begynder Keef at sige »aye« eller andre enkle ord efter stort set hver linje, han rapper. Resultatet bliver sært hypnotiserende sange som ’TEC’ og ’Fool Ya’, der bliver stilskabende Youtube-hits. Men rækken af sange, der er domineret af det her flow, er lang: ’Save Me’ og ’Close That Door’ er to andre tidlige sange fra den æra.
I årene efter spreder det her flow sig i en sådan grad, at stjerner som Drake (’Free Smoke’) og Kendrick Lamar (’Humble’) bruger det, og sidste år var flowet også med på Soundcloudrap-bevægelsens store hits ’Look At Me!’ af XXXTentacion og ’Gucci Gang’ af Lil Pump.
Igen: Chief Keef er ikke den første rapper, der siger »aye«. DipSet-rapperen Juelz Santana sagde det engang så ofte, at han havde en t-shirt med et kæmpestort ’A’-bogstav. Men Chief Keef er kunstneren, der populariserede det her særlige »aye«-flow og skabte en stil for en ny generation.
De seneste år har der været lidt mere stille omkring Keef. I 2015 begyndte han at producere selv og havde store hits i form af de gentagelsestunge, upolerede ’Faneto’ og ’Earned It’. Førstnævnte blev endda citeret af Jay-Z i år på Carters-singlen ’Apeshit’. De her sange er brutale og kraftfulde på en måde, der godt kunne ligne en forløber for den punkede Soundcloud-rap, men forbindelsen er måske ikke helt så klart som tidligere ideer – sSoundcloud-rappen virker i lige så høj grad inspireret af Futures druggy mesterværk ‘DS2’.
I det seneste år eller to er Chief Keefs indflydelse blevet mere alment accepteret, hvor den før var en form for usagt hemmelighed blandt den unge hiphopgeneration.
De nye rappere viser deres anerkendelse, og den seneste tid har du kunnet høre Chief Keef på sange af Travis Scott, Lil Yachty, Lil Pump, Playboi Carti, Trippie Redd og mange flere. Det har endnu engang understreget, hvor meget af denne her generations stil kommer fra. Samtidig har sider som Genius skabt videoer, der kortlægger Chief Keefs indflydelse og hvordan ‘aye-flowet’ har spredt sig. Verden er med andre ord ved at opdage Keith Cozarts enorme indflydelse.
Derudover har drill-lyden, som Chief Keef jo gik væk fra i slutningen af 2012, vundet frem andre steder. Først blandt folk som Bobby Shmurda i New York, hvis ’Hot Nigga’ var en ret skamløs kopi af Chicagos drill-lyd. Dernæst (usandsynligt nok) i England, hvor genren UK drill, der har taget både udtryk og navn fra Chicago-musikken, har domineret hiphopscenen gennem crews som 67 og Harlem Spartans. En rapper som 21 Savage ville nok heller ikke eksistere, hvis ikke Keef og drill-æstetikken havde lagt fundamentet for den monotone, minimalistiske gangstarap, Atlanta-rapperen nu dyrker.
Der er altså mange tråde fra Keef til nutidens stjerner inden for trap, mumble- og Soundcloudrap. Om det er hele stilarter, specifikke udtryk eller særlig slang: Der har næppe været nogen anden rapper, der har haft en lignende indflydelse på den nuværende unge hiphopgeneration.
Han har skabt den stil, der nu skaber vaskeægte verdensstjerner via platforme som Soundcloud og Youtube. Den slags succes fik Chief Keef ikke selv del i tilbage i 2012. Heldigvis, kan man sige. For ved at holde sig i internettets mest eksperimenterende afkroge, har han i stedet præget en hel generation.
Læs også: Alle elsker Sosa: Syv rappere, der er musikalske børn af Chief Keef