‘Views’: Drake har nået toppen, men hans horisont har ikke udvidet sig mærkbart

Mens Kendrick Lamar og Beyoncé udgiver album uden varsel, og Kanye West færdiggør sit seneste i fuld offentlighed, har Drake og hans team brugt to år på omhyggeligt at opdyrke ideen om ’Views’ som et skelsættende storværk in spe. En uhørt gennemført kampagne, der blandt andet omfattede, at Drake selv nedtonede de 17 stærke numre på ’If You’re Reading This It’s Too Late’ fra sidste år som lidt mixtape-opvarmning.

Det har derfor en vis berettigelse, når Drake et par numre inde på albummet rapper »’Views’ already a classic«. Iscenesættelsen har været monumental.

Desværre er overskriften for lytteroplevelsen af ’Views’, at Drake ikke helt formår at løfte det kolossale forventningspres, han selv har været med til at skabe. Albummet er med sine 20 numre og 81 minutter både monumentalt i omfang og renommé, men ikke i sit indhold.

Dermed bestemt ikke sagt, at ’Views’ er et dårligt album. Drakes særegene fusion af r’n’b’ens oversentimentale følsomhed og Jay Z’s selvhævdende boss-diskurs er et af de mest unikke og succesfulde brands i hiphopverdenen. Drake har patent på det og kan praktisere det i søvne.

’Views’ er således fuld af både den melankolske og længselsfulde Drake, dømt til at bearbejde fortidens forhold for tid og evighed, samt den selvhævdende, men evigt paranoide Drake.

Noah ’40’ Shebibs disede produktioner fremhæver som altid eminent den allestedsnærværende sentimentalitet og tvivl i Drakes musik. De distancerede, men stemningsfulde vokalsamples glider ind og ud af mixet fra fjerne frekvenser, der kun har tynd snor i de sløve beats, som på den stærke, Mary J. Blige-samplende ’Weston Road Flows’.

Stemningsskiftene leveres elegant i de små detaljer som et intensiveret trommespor, der pludselig får den konfronterende Drake frem på ’Hype’, eller det bumpende groove på ’With You’, der ubemærket åbner døren til klubben.

Problemet er, at det hele lyder meget velkendt. Det desperate navlepilleri på ’Redemption’ trænger ikke igennem med den afgørende nerve, når det hele lyder som en gammel Drake-sang på nye vers. Der er glimt af glimrende nytænkning som dancehall-inspirationen på ’Controlla’, og der er exceptionelle numre som ’Pop Style’, der forener Drakes popsensibilitet med dyster Wu-Tang-mystik, men det formår ikke helt at kvæle den overhængende følelse af tomgang.

På coveret til ’Views’ sidder Drake ensom på toppen af verden – afbilledet i form af Torontos CN Tower. Ligesom den storslåede markedsføringskampagne ender billedet paradoksalt nok med først og fremmest at fremhæve albummets begrænsninger. Drake har nået toppen, men hans horisont har ikke udvidet sig mærkbart. ’Views’ gentager med vanlig professionalisme de mange sider af Drakes talent, vi allerede kender, men udstiller også dets begrænsninger tydeligere, end hvad vi har set før.

Læs også: Før ‘Views’ – Drakes 11 største bangers, rangeret

Læs også: Før ‘Views’ – Drakes 12 bedste ballader, rangeret