Romy ‘Mid Air’
De øvrige medlemmer af trioen The xx har udgivet soloalbum i eget navn, og nu følger guitaristen Romy endelig trop. Sammen med Oliver Sim lagde hun vokalerne på The xx’ numre, mens Jamie xx stod for produktionerne.
Da hun i 2020 slap debutsinglen ’Lifetime’, viste hun dog, at hun bestemt også er en kunstner i egen ret. Siden har hun desuden været aktuel i dansk regi, da hun sidste år var med til at skrive August Rosenbaum og Jadas ’Hypnotized’.
I dag udgiver hun debuten ’Mid Air’.
Lyt til albummet HER.
Olivia Rodrigo ’Guts’
To år efter ‘Sour’ er Olivia Rodrigo tilbage med et nyt album, der allerede har budt på storslåede ballader a la debutsinglen ‘Drivers License’ og en full-blown Riot Grrrl-revival i form af sangen ‘Bad Idea Right?’.
Især sidstnævnte så ud til at indvarsle en ny og spændende retning for den tidligere Disney-stjerne. Mon der er mere, hvor det kommer fra på ‘Guts’?
Læs vores førstehåndsindtryk af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Kesi ’Tillykke’
Kesi havde fødselsdag i går, og det fejrede han ikke ved at uddele dårlig skærekage eller billige flødeboller til sine fans, men ved at droppe et vaskeægte surprise-album.
Vi har allerede givet ’Tillykke’ et første lyt, og vi kan konstatere, at det syv numre lange album blandt andet er et gensyn med den gamle Kesi.
Læs vores førstehåndsindtryk af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
James Blake ’Playing Robots Into Heaven’
Hiphoppens mest eftertragtede crooner er tilbage med sit sjette album, og denne gang ser det ud til, at James Blakes vender tilbage til hans mere elektroniske musikrødder.
Sidst den britiske musiker udgav noget, var det sovemusik i samarbejde med en AI-virksomhed. I lidt mere konventionelt regi udgav han i 2021 albummet ’Friends That Break Your Heart’.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Tirzah ‘Trip9love…???’
Britiske Tirzah er gået fra at være et spirende singer/songwriter-talent til efterhånden at være et rimelig anerkendt undergrundsnavn. Vi har dækket hendes debutalbum, dets opfølger og hendes koncert på Roskilde Festival i 2019. Alt sammen meget positivt.
‘Trip9love…???’ er hendes tredje album, og det er lavet i samarbejde med Tirzahs ven og musikalske kollega over længere tid, Mica Levi.
Lyt til albummet HER.
Lil Peep & iLoveMakonnen ‘Diamonds’
»Jeg vidste, at jeg var nødt til at gøre alt, hvad jeg kunne, for at få dette album udgivet«, har Lil Peeps mor, Liza Womack, udtalt om ‘Diamonds’.
Lil Peep skulle nemlig være »utrolig stolt« af dette værk, som han lavede med sin ven og samarbejdspartner iLoveMakonnen. Albummet blev skabt inden Lil Peeps død i 2017.
Lyt til albummet HER.
Pleaser ‘Pleaser’
Den danske rockkvartet Pleaser lever den ægte punkdrøm med slidte Converse og skramlede guitarer, men musikken trækker også på en række andre stilarter inden for rocktraditionen – blandt andet metal og emo.
Bandet beskriver selv blandingen som »dark, cute and cool«, og i dag udgiver de deres selvbetitlede debutalbum.
Lyt til albummet HER.
Teezo Touchdown ‘How Do You Sleep at Night?’
Teezo Touchdown har allerede haft et godt år med sin scenestjælende feature på den ‘Yeezus’-kanaliserende ‘Modern Jam’ fra Travis Scotts ‘Utopia’-album.
Nu følger han op med debutalbummet ‘How Do You Sleep at Night?’, hvor Texas-rapperen også selv får fint besøg af blandt andre Janelle Monáe og Fousheé.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
The Chemical Brothers ’For That Beautiful Feeling’
Mattias Kolstrup ‘Return Of The Lightspeed Legend’
Anjimile ‘The King’
When Saints Go Machine ‘Rosy’
Tinashe ‘BB/Ang3l’
Jonathan Wilson ‘Eat The Worm’