Det er et år siden, at Hugo Helmig døde i en alder af 24 år.
I den forbindelse har hans kusine, sangeren Saint Clara, udgivet et nummer til ære for ham.
‘Boys Don’t Cry’ hedder sangen, hvor den danske musiker – der før gik under kunstnernavnet Clara – mindes sin fætter over en afdæmpet produktion med guitar og klaver.
»Lookin’ so strong hangin’ by a thread / Boys don’t cry, no they die instead / And the mask came off when it was too late / And you were beautiful in every way«, synger hun blandt andet.
Saint Clara opførte sangen for første gang i sommer på diverse danske festivaler. Nu er nummeret altså officielt udkommet.
Hugo Helmig gik bort den 23. november 2022. Han var søn af Thomas Helmig, og hans død kom som et chok for store dele af det danske musikermiljø.
»Hvert år den 1. december vil vi tænde lys for dig og mindes alle de gode og sjove stunder, vi har haft sammen. Du er elsket, og du er savnet«, skrev Saint Clara dengang på Instagram.