Zar Paulo-frontmand lancerer sideprojektet Fritid – hør debutalbummet ‘Plads til hinanden’

Zar Paulo-frontmand lancerer sideprojektet Fritid – hør debutalbummet ‘Plads til hinanden’
Fritid. (Foto: Hans-Jørgen Hersoug)

Med debutalbummet ‘Elendig software’ og en tætpakket koncertkalender har fremadstormende Zar Paulo haft travlt de seneste år. Men frontmand Emil Vammen har åbenbart også haft tid til at brygge på et sideprojekt.

I dag udgiver Vammen nemlig et nyt album med musikeren Mads Morville, som han kender fra konservatoriet. Sammen går de under navnet Fritid, og debuten har fået titlen ‘Plads til hinanden’.

Ifølge en pressemeddelelse er de ni sange en slags kreativ legeplads for dem begge, og Morville beskriver albummet på følgende måde:

»Vi taler tit om, at Fritid er det mest poppede, jeg nogensinde har lavet, hvorimod det for Emil er det mest eksperimenterende, han nogensinde har lavet. Det er der super meget energi i. Hvor for sig har vi hver vores smag, men når vi er sammen, er vi altædende«.

Hør hele albummet herunder.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af