’Elverhøj’
Aarhus Teater, Studio, 30. aug.-1. okt.
Måske det mest danske teaterstykke, du sikkert aldrig har set. Kong Christian stod ved højen mast og elverkonger og romantik.
’Elverhøj’ er åbenbart Danmarks nationalskuespil – noget undertegnede først erfarede, overhovedet var en ting under researchen til denne artikel. Og hvorfor lige det, tænker man. Der er intet andet for end at drage mod Aarhus Teater og se.
Det kunne nemt lyde som en hån mod en hellig klassiker at klemme den ned på teatrets mindste scene, men en plads på Studioscenen på Aarhus Teater er en klar kærlighedserklæring fra huskunstnerduoen Carolin Oredsson og Josefine Thornberg-Thorsøe.
Vi forventer, at ’Elverhøj’ bliver en drømmeagtig flugt ind i ind i de danske moser og skove – fyldt med romantik, længsel og måske en snigende fornemmelse af, at noget ikke er helt som det skal være …
’Kasimir og Karoline’
Det Kongelige Teater, Gamle Scene, 12. sep.-23. okt.
Endnu en klassiker, ingen kender. Østrig-ungarske Ödön von Horváths småborgerdrama om kærlighedens største fjende: krisen. Skrevet i Tyskland under optakten til Anden Verdenskrig, går ’Kasimir og Karoline’ helt tæt på selvopholdelsesdriften og stiller menneskets iboende egoisme til frit skue.
Kasimir og Karoline er til Oktoberfest i München. Økonomien er krakeleret, og kynismen raser, imens lyden af karnevalet og lysene fra pariserhjulet insisterer på, at intet er galt. Kan kærligheden overleve? Bliver de unge elskende et spejl for, hvordan vi selv opfører os i dagens kriser?
Med Mathias Bøgelund og Freja Klint Sandberg i titelrollerne har instruktør Anna Balslev sat sig for at belyse nutidens problemer »ved at bruge fortiden som prisme«. Hun har gjort det før. For eksempel med ’Marie Antoinette’ sidste sæson, som Soundvenues anmelder kaldte »en humoristisk, skarp og visuelt bombastisk forestilling til tiden«.
’Sat i verden’
Det Kongelige Teater + turné, 19. sep.-29. okt. + 3. nov.-12. dec.
Modsat ’Kasimir og Karoline’, så har du højst sandsynligt hørt om Thomas Korsgaards bøger. Selv hvis du ikke har læst dem, skal du altså have haft skyklapperne godt spændt for, hvis du ikke har set dem stå rundtomkring i de danske boghandler.
’Hvis der skulle komme et menneske forbi’, Korsgaards halv-autofiktive debut om Tue fra Skive, blev en kæmpe succes. Siden er flere bøger kommet til, og afslutningen på trilogien, ’Man skulle nok have været der’, blev faktisk opsat på det Det Kongelige Teater for et par år siden.
Nu er forfatteren tilbage på teatret med et nyskrevet stykke dramatik om at være 30 år i en verden, hvor vennerne popper babyer ud til højre og venstre, alt imens man selv føler sig mere og mere usynlig. Charmerende Magnus Haugaard står i spidsen af det stærke cast, der instrueres af Thomas Bendixen.
’Prometheus’
Nørrebro Teater, 20. sep.-11. okt.
Hvad sker der, når fremskridtet løber løbsk? Sådan lyder opdraget til Emil Rostrup og Amalie Smiths take på Prometheusmyten. Du ved, myten om titanen, der stjal ild fra guderne og gav den til menneskeheden. Som straf for at have bragt os dette teknologiske fremskridt, lænkede Zeus ham til en klippeside, hvor en ørn hver dag kom og fortærede hans lever (de var ikke særlig tilgivende, de gamle græske guder).
Det lyder som om, der er en slet skjult reference til nutiden gemt her et sted. Se om du kan spotte den.
Rostrup er instruktør, Smith tekstforfatter, og de får kreativt selvskab af den anden Rostrup, Mikkel, som scenograf og kostumedesigner. Hvis det ikke er nok til at overbevise, så besættes rollelisten af en kvalificeret kvartet bestående af Nicolai Jørgensen, Christopher Nallo, Joen Højerslev og Nanna Finding Koppel.
’Taxi Drivers’
Teater Nordkraft + Sort/Hvid, 20. sep.-18. okt. + 1. nov.-12. dec.
Hop i en taxa og se, hvor du ender. Fix+Foxy, Danmarksmestre i det hyperrealistiske teater, har tilsyneladende finpudset sidste sæsons satsning ’Staten’ og præsenterer nu ’Taxi Drivers’. Lad dig selv og tre andre publikummer få presset jeres dertilrettede i bagsædet af en taxa og kør om bag byens pæne facader.
’Taxi Drivers’ lover dig en tur igennem magtesløshedens geografi. Kun taxichaufføren ved, hvor I skal hen, og han har en agenda. Han har set afkroge af byen, som de færreste kender til, og nu vil han fortælle dig historien om samfundets skyggeside.
Forestillingen er et samarbejde mellem Teater Nordkraft i Aalborg og Sort/Hvid i København. Begge ender af landet kan således opleve denne intime forestilling, men du skal være skarp, for forestillingen er lige nu udsolgt, så det er med at holde øje med returnerede billetter eller ekstraforestillinger.
’Moby Dick’
Revolver, 25. sep.-18. okt.
Vi taler ikke nok om, hvor gudsbenådet en skuespiller, Mikkel Arndt er. FÆ-NO-ME-NAL. Det var salgstalen.
I al seriøsitet tegner det til at blive en masterclass i skuespil, når Arndt, instrueret af Rune David Grue, i 90 uafbrudte minutter fremfører kaptajnens dundertale mod den hvide hval – en skildring af knuste drømme, hævn, had og søgen efter mening.
’Romeo og Julie’
Betty Nansen, 25. sep.-18. okt.
Ja, vi har set den her før. Og ja, man kunne også opsætte noget ny dramatik. Men se lige hvor fine Casper Kjær Jensen og Safina Coster-Waldau ser ud på Betty Nansens promobillede. Der er noget så ømt og ungt over det billede. De perfekte Romeo og Julie?
Helt klassisk lader det nu heller ikke til at blive. I polske Ewelina Marciniaks iscenesættelse er fokus nemlig trukket væk fra historiens centrale star-crossed lovers og i stedet mod de skrøbelige forældreforhold. En undersøgelse af forældre, der giver deres børn så meget frihed, at de går til grunde. Og måske en kobling til vores generation. Ikke et take på Shakespeares udødelige klassiker, vi umiddelbart har set før.
Vi nævner også lige lidt ekstra fristelser i form af Signe Egholm Olsen og Özlem Saglanmak blandt et i øvrigt stærkt dansk cast og et kreativt hold bestående af Marciniaks venner (at dømme ud fra de polskklingende navne).
’GRWM’
Aveny-T, 4. okt.-1. nov.
Aveny-T, ungdomsteatret, der bliver mere og mere modent, præsenterer ’GRWM’ (hvis du ikke ved, hvad det står for, er du uden for målgruppen).
Her står Helin Erdem, kendt som skarp og sandhedstalende vært på P3, på scenen i en tilsyneladende selvbiografisk monolog iscenesat og co-skrevet af huskunstner på teatret, Sofie Diemer.
Forlægget er Erdem selv – hendes betragtninger og erfaringer om at lære at kapitalisere på sig selv, sin personlighed og sit ophav. Om balancen mellem at optimere egen vinding og samtidig undgå at blive fanget i sit eget mediespin og glemme, hvem man i virkeligheden er.
’Lose Yourself’
Aveny-T, 25. okt.-15. nov.
Toxic masculinity står penslet med store fede typer ud over store dele af rapverdenen. Ikke mindst på brystet af den tredje og sidste blonde babe i trilogien af samme navn. De første to installationer var ’Work Bitch’ om Britney Spears og ’Pamela’ om Pamela Anderson. Den sidste babe kan selvfølgelig ikke være andre end Eminem, right?
Instruktør Niels Erling har igennem disse ikoniske blondiner forsøgt at se nærmere på nogle af tidens tendenser og især vores eget syn på os selv i relation til andre. Først var inspirationskilden Britneys offentlige meltdown, så var det Pamelas hyperseksualiserede berømmelse. Nu står Eminems benhårde attitude for skud.
En skrøbelig mand skal ikke længere være et oxymoron. Erling og co. vil forsøge at bryde med den til stadighed temmelig outdatede idéer om, hvordan en rigtig mand ser ud.
’Djinn’
Blaagaard, 15. nov.-15. dec.
Poesi, queerness og religion er hovedstammerne i denne dramatisering af Elias Sadaqs digtsamling af samme navn. Det er tit lidt dunkelt, lidt dystert på Blaagaard, og ’Djinn’ tegner ikke til at blive nogen undtagelse.
Under Sargun Oshanas instruktion kropsliggør skuespillere Stanley Bakar og Aftab Asghar Gondal historien om Zakaria, der tvinges til at se sin indre djinn i øjnene i opgøret med sin konservative muslimske familie.
Det kan blive både smukt, og sørgeligt aktuelt, når Sadaqs personlige fortælling om seksualitet, tro, vold og fremmedgørelse rejser sig fra de skrevne sider og vandrer ind på teaterscenen.
’Fædra’
Aarhus Teater, 20. nov.-17. dec.
Det var med munden sort af beskidte ord og liderlighed, så det sejlede, at forfatter Bjørn Rasmussen sidste sæson skrev sin egen roman, ’Kirstens hævn’, om til scenen.
Mix det med tidligere huskunstner på Aarhus Teaters Studio Nathalie Mellbyes flair for punket fandenivoldskhed, og du får ’Fædra’. En helt sikkert nytænkt version af den græske tragedie om prinsessen fra Kreta, der med morderiske konsekvenser forelsker sig i sin stedsøn.
Hvis du var en af de heldige, der så ’A Clockwork Orange’ eller ’Traum’ i sin tid, så ved du allerede, hvad makkerparret Mellbye og Rasmussen er i stand til. Som lidt ekstra sprinkle lover ’Fædra’ en auditiv dimension i form af live-musikeren Amanda Drew, der indtager scenen sammen med en god blanding af teatrets ensemble og sæsonens gæsteskuespillere.
’Bambi er tilbage’
Nørrebro Teater, 22. nov.-17. jan.
Den her forestilling, behøver vist ingen salgstale (men får en alligevel). Skuespiller, sanger og storforførerske Emma Sehested Høegh er i løbet af få år gået hen og blevet lidt af en stjerne. Ikke mindst som den ene halvdel af kunstnerduoen How to Kill a Dog, hvor hun i samarbejde med instruktør og kunstnerisk direktør på Nørrebro Teater Jennifer Vedsted Christiansen har fået ry for at lave hårdtslående, feministisk musikteater.
Scenograf Petruska Miehe-Renard, der også har været involveret i de tidligere projekter, er kommet officielt med i klubben. Sammen med strygerensemblet Who Killed Bambi (hvad kom først, samarbejdet eller titlen?) præsenterer de ’Bambi er tilbage’.
How to Kill a Dogs forestillinger plejer at tiltrække næsten udelukkende kvinder, men kunne det ikke være lidt sejt, hvis du var med til at vende statistikken? Så hvis du er en mand: Skynd dig at gribe dine billetter. Hvis du er en kvinde: Grib den nærmeste mand (gerne en du kender) og, ja, afsted med jer i teatret.
Detour Dance Festival
Dansehallerne, 2.-7. dec.
Detour har fået residency i Dansehallerne, og det er stort. Hvad er Detour, spørger du måske? Forestil dig alle dansegenrer på et spektrum. Klassisk ballet i den ene ende af spektret, og helt nede i den anden ende finder du de dansegenrer, som Detour repræsenterer.
Det er lækkert, det er svedigt, det er rytmer, du ikke kan sidde stille til. Vi taler pole, dance hall, house, ballroom og meget, meget mere – nu med fast bopæl.
Detours mission er at føre fortællinger og kulturer tilbage til deres oprindelse og give en stemme til minoriteter gennem dans. De byder på forestillinger hele året rundt, men til december har Detour særligt udvalgt en række værker til deres årlige festival, hvor sæsonen kulminerer i en flere dage lang dansefest. Det vil du gerne være med til.