Først tog hun Danmark med storm – nu ligger Annika nummer 1 på Norges Spotify-chart

Først tog hun Danmark med storm – nu ligger Annika nummer 1 på Norges Spotify-chart
Foto: PR

Det 19-årige danske stortalent Annika har allerede taget Danmark med storm, og nu er turen kommet til udlandet, hvor hun har indtaget førstepladsen på den norske Spotify-hitliste med sin nyeste single ‘Så længe jeg er sexy’.

Hendes norske gennembrud kommer efter betydelig succes på TikTok, hvor den norske influencer Idunn Vollan blandt andet har delt singlen ud til sine 191.000 følgere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@idunnvollan

Danish for you page is eating❤️

♬ Så længe jeg er s3xy. – Annika

I Danmark befinder sangen sig på en tredjeplads på charten, hvor den ligger bag Tobias Rahim og Icekiids ‘Darkroom’ samt ‘To gange’ af Kesi og Lamin, der i øjeblikket indtager en sikker førsteplads. Nordmændene er således endnu mere vilde med Annika lige nu end danskerne selv.

Et gennembrud på TikTok er bestemt ikke fremmed for Annika, der selv tidligere har beskrevet hvordan hun anvender TikTok som en dagbog.

Hun har nu på få uger sparket døren ind til udlandet med sin reggae-klingende nye single, så nu er spørgsmålet måske blot, hvornår Sverige også følger med?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Annika udgav tidligere på året sin debut-ep ‘Nye tider’, der indeholder storhittet ‘Knuser hjerter’, og som vi beskrev som »begyndelsen på noget stort«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af