Nye tal viser, hvor sløvt det går med ligestillingen på musikscenen

Nye tal viser, hvor sløvt det går med ligestillingen på musikscenen
Ida Laurberg har før skabt sange, der har været at finde på lister over årets mest indtjenende hos Koda. Her ses hun på Roskilde Festivals Orange Scene i 2024. (Foto: Kevin Thor/Soundvenue)

Der har de seneste år været et hidtil uset fokus på ligestilling og sexisme i den danske musikscene. Men nye tal fra musikrettighedsorganisationen Koda viser nu, at der ikke har været nogen mærkbar udvikling de seneste fem år, når det kommer til udbetaling af penge.

Koda står blandt andet for at udbetale penge til artister, når deres musik spilles på eksempelvis streaming, radio, tv og koncerter.

Ifølge en pressemeddelelse fra Koda går kun 10% af de penge, organisationen udbetaler, til kvindelige musikskabere. Ser man på eksempelvis streaming, er det kun 9% af den samlede udbetaling, der går til kvinder. Kvinder udgør 20% af Kodas medlemmer.

På visse parametre går udviklingen endda nedad for kvinder. Kvinders andel blandt de højest indtjenende er faldet siden 2020, og er i år den laveste i denne periode. Der er, for andet år i træk, ingen kvinder på top 10-listen over mest tjenende hos Koda.

Kodas forperson, Loui Törnqvist, opfordrer nu musikbranchen til at »tage ansvar«. Specifikt opfordrer hun streamingtjenesterne til at gøre mere for ligestillingen:

»Vi kan se, hvor meget det gør en forskel, når DR arbejder systematisk og målrettet med at fremme ligestilling. Men der er lang vej igen, og vi mangler især, at de store musikstreamingtjenester også melder sig ind i kampen«, lyder det.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af