Charli XCX bekræfter alle 18 gæstestjerner til sit nye remix-album

Charli XCX bekræfter alle 18 gæstestjerner til sit nye remix-album
Charli XCX. (Foto: PR)

Den sidste uges tid har Charli XCX varmet heftigt op til sit kommende remix-album ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ på ganske særlig vis.

Den britiske popstjerne har således opstillet limegrønne billboard-skilte rundt omkring i verden med spejlvendt tekst, der mimer det nye albums cover.

Gennem disse skilte har Charli udrullet den omfangsrige liste af gæstestjerner, der tager del i de nye remixes af de originale sange fra ‘Brat’. Skiltene er placeret i de byer, som de nævnte kunstnerne bor i.

Nu har Charli selv bekræftet den fulde liste af artister, skriver NME. På X har hun således delt en fotokollage af de mange billboards.

Remix-sange med Billie Eilish, A.G. Cook, Addison Rae, Robyn, Yung Lean, Troye Sivan og Lorde er allerede udkommet som singler. Derudover gæster Ariana Grande, Bon Iver, BB Trickz, The Japanese House, Tinashe, Julian Casablancas, The 1975, Bladee, Caroline Polachek, Jon Hopkins og Shygirl det nye album.

‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ udkommer på fredag, 11. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af