Lil Nas X tror, han ville blive slået ihjel, hvis han lavede sine blasfemiske musikvideoer i dag: »Jeg laver ikke sjov«

Lil Nas X tror, han ville blive slået ihjel, hvis han lavede sine blasfemiske musikvideoer i dag: »Jeg laver ikke sjov«
Lil Nas X i musikvideoen til 'J Christ'. (Foto: screenshot)

Lil Nas X er tilsyneladende lige på nippet til at udgive albummet ‘Dreamboy’ og er i den forbindelse ganske aktiv på interviewfronten.

I et interview med magasinet Paper, der har Lil Nas X på forsiden af det nyeste nummer, reflekterer rapperen og sangeren over sine kontroversielle musikvideoer for singlerne ‘Montero’ og ‘J Christ’, der begge flirter med ret så provokerende fortolkninger af kristen ikonografi.

I musikvideoen til ‘Montero’ bryder han eksempelvis ud af Edens have og rejser, via en meget lang stripperstang, hele vejen til helvede, hvor han giver selveste Satan en lapdance. I ‘J Christ’ iscenesætter han sig selv som Jesus.

Havde han lavet videoerne nu, tror han selv, at reaktionerne havde været endnu mere dramatiske.

»Verden har ændret sig så meget. Også i forhold til alle de unge mænd, der bliver fodret med de her ekstremt konservative værdier«, siger han med reference til den stigende polarisering, Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus og den amerikanske regerings angreb på LGBT-rettigheder.

»Hvis jeg gjorde det i dag, ville de bogstaveligt talt prøve at slå mig ihjel. Jeg laver ikke sjov«, tilføjer han.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af