PinkPantheress svarer igen på kritik af koncerter: »Jeg laver ikke musik for at optræde«

PinkPantheress svarer igen på kritik af koncerter: »Jeg laver ikke musik for at optræde«
PinkPantheress på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rungstrøm/Soundvenue)

Hvis du har set TikTok-sensationen PinkPantheress live, er der en vis sandsynlighed for, at du har haft en lidt ujævn oplevelse.

Det havde Soundvenues Sofie Kock Aukdal i hvert fald, da den britiske stjerne gav optrådte på sidste års Roskilde Festival. »Sangtekster blev glemt, forkerte sange blev introduceret, og lydbilledet var ét stort mudder. Selv på hendes største hit, ’Boy’s a Liar Pt. 2’, missede hun den første linje«, lød det.

Denne Roskilde-koncert er efter sigende langt fra et engangstilfælde, og i et nyligt interview med Capital Buzz bliver hun spurgt om sin holdning til de kritikker, hendes liveshows bliver mødt af.

Da intervieweren siger, at PinkPantheress’ koncerter er blevet mødt af »uretfærdig og hård kritik«, svarer PinkPantheress hurtigt, at hun faktisk føler, at kritikken er ganske retfærdig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg laver ikke musik for at optræde, tror jeg det handler om, og det er helt fint. Men jeg tror, at folk er vant til – og nok også forventer – at en sanger kan optræde ordentligt. Og jeg bebrejder ingen for at tænke sådan. Jeg er ikke den bedste performer«.

»Og det er en af de ting, hvor jeg tænker ‘jeg kommer til at blive bedre’. Men sagen er, at intet antal øvere kan gøre en forskel. Når du er foran 10.000, 50.000, 100.000 mennesker, kan intet antal øvere gøre noget. Og som én, der har meget slem sceneskræk … jeg ved det ikke«.

Intervieweren påpeger, at PinkPantheress har gennemgået en synlig udvikling som livekunstner over det seneste par år, og at hun forekommer meget mere hjemmevant på scenen. Hertil svarer PinkPantheress:

»En af de ting, folk siger, er ‘jeg tror, at hendes optrædener hindrer hendes karriere’. Og jeg tror, at hvis man vil slå igennem som en stor, stor popdiva, så skal man knokle med sine evner som performer, og det respekterer jeg. Og hvis jeg opnår det og bliver større, end jeg er, så vil det være rigtig godt. Men hvis jeg ikke kan opnå det og for evigt må være mere produktions- og sangskrivnings-baseret, så vil jeg også være glad for det«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af