Det kræver sit at genoplive noget så uddateret som en rockopera. Men Car Seat Headrest lykkes!
ALBUM. I en tid hvor musiklytteres tålmodighed er på retræte, sange bliver kortere, og tiøren helst skal falde med det samme, synes det enormt ambitiøst – for ikke at sige radikalt – at udgive en rockopera med inspiration fra Shakespeare, Mozart og The Who. Det er imidlertid, hvad Car Seat Headrest har gjort på deres seneste album, ‘The Scholars’.
Frontmanden fra det amerikanske indierockband, Will Toledo, har i lang tid kæmpet med covid-19-senfølger, hvorfor der også er gået fem år siden bandets sidste studiealbum. I en periode var sengeliggende Toledo på randen til at opløse bandet helt. Men på den 70 minutter lange nye rockopera er der intet, der tyder på svækkede kræfter.
‘CCF (I’m Gonna Stay with You)’ åbner ballet med en lang intro og flere hamskifter end de fleste album har i løbet af hele deres spilletid. Omhandlende en elev på et fiktivt universitet, der er overbevist om at være reinkarnationen af den store dramatiker ‘the Scop’, er der ikke sparet på hverken ambition eller kompleksitet. Galoptrommer og Pete Townshend-guitar har sjældent før passet så godt i indierock.
Hele albummet dykker ned i de drømme og bekymringer, der gennemsyrer universitetets studerende og undervisere, omend en overordnet rød tråd kan være svær at få øje på. Toledo har da også udtalt, at det var en prioritet, at sangene kunne stå alene, og det kan de fleste af dem heldigvis også.
Singlen ‘The Catastrophe (Good Luck with that, Man)’ er veldrejet alternativ rock med omkvæd så gode, at man ikke ænser, at det tempofyldte nummer varer over fem minutter. ‘Deveraux’ er perfekt som soundtrack til kolde øl i sommersolen, og akustiske ‘Lady Gay Approximately’ lyder som en Beck-b-side med sin simple, men effektfulde melodi.
Kender man til Car Seat Headrest er der egentlig noget meget genkendeligt over de fleste af numrene på ‘The Scholars’: Toledos let skingre, men enormt følelsesladede vokal i front sammen med Ethan Ives bragende, højlydte guitarakkorder, der trækker på lige dele klassisk rock og Weezer. En helt stram rytmesektion, der aldrig stjæler showet, men altid holder skuden på rette vej i de omskiftelige sange.
Den klassiske rockbandlyd suppleres heldigvis med både synth, horn, harmonika, trompet, akustisk guitar og wurlitzer, som giver den helt rigtige konceptalbumfornemmelse. Middelalderlige guitarfigurer understøtter eftertænksomme passager på ‘Reality’, mens blæserne løfter de mere dramatiske øjeblikke til store crenscendoer.
‘Planet Desperation’ er albummets store epos med sin spilletid på 18 minutter og inddeling i fire akter med forskellige leadvokalister. Der croones, så det smager af Scott Walker, der spilles med de helt store 70’er rockmuskler på guitaren, og der fifles med forskellige afarter af electronica, imens kærlighedens mysterium besynges med lyriske referencer til ‘Amazing Grace’.
Car Seat Headrest har altid været gode til at lave lange sange, og det er ingen undtagelse på ‘The Scholars’, hvor både ‘Reality’, ‘Gethsemane’ og ‘Planet Desperation’ lykkes med at skabe hvirvelvinde af musikalsk udforskning. Det lyriske univers er spækket med så mange referencer til kultur- og musikhistorien, at jeg er sikker på, man vil kunne analysere på albummet i mange år frem.
Det forkromede koncept og de svulstige kompositioner kommer dog også med en pris. Car Seat Headrests force har alle dage været at lave nærværende musik, hvor lytteren kunne mærke Toledos frustrationer helt tæt på. Classic rock til emofans. På den nye rockopera er der en større afstand til det følelsesmæssige – typisk hjerteskærende – plan, der ellers er bandets DNA. Jeg savner en smule at blive ægte rørt.
Min vurdering af denne plade skal naturligvis ikke lide under, at bandets hovedværker ‘Twin Fantasy’ og ‘Teens of Denial’ fra 10’erne resonerer med mig, for ‘The Scholars’ er et imponerende værk, når det kommer til komposition, produktion og udførelse. Er man til storladne konceptalbum, bør man ingenlunde snyde sig selv for Car Seat Headrests seneste ekskursion ud i rockmusikkens uforudsigelige univers.
Kort sagt:
På ‘The Scholars’ hæver Car Seat Headrest atter ambitionsniveauet for indierock med en rockopera, der sparker stolen væk under én. Det er et konceptalbum for alle os, der ikke voksede op med 70’erne.