»Skat, jeg er fra Slagelse!«
FKA Twigs’ sublime koncert torsdag aften var mange ting. Et danseshow, en teaterforestilling, et stykke installationskunst og, ja, en koncert.
Det meste var tydeligvis planlagt til punkt og prikke, men i særligt ét øjeblik løsrev det britiske unikum sig fra koreografien – navnligt i den mere løsslupne akt to, hvor det pludselig blev rigtig sjovt.
Soundvenues anmelder, Niels Jul Bruun, skrev:
»Det var også her, danser Maji Claire brugte hjemmebanefordelen: I en seance, hvor vi skulle have at vide, hvor danserne var fra, nåede mikrofonen Maji Claire, der på syngende sjællandsk udbrød ‘skat, jeg er fra Slagelse!’, hvorefter hun lærte en af de andre dansere at snakke dansk.
Hvad han lærte at sige, bør ikke gengives her, men man kan tænke sig til, at det – selvfølgelig, og helt på sin plads – var under bæltestedet. Et perfekt pusterum i et ellers enormt stramt og tilrettelagt show«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Olivia Rodrigos store samlende rockbrag
Forud for årets Roskilde Festival havde mange begrædt manglen på det store samlende rockbrag på festivalens Orange Scene.
Ikke desto mindre opstod øjeblikket igen i år. Men modsat hvad man måske kunne have forventet, var det ikke Fontaines D.C., der sikrede det, men 22-årige Olivia Rodrigo.
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»Ledsaget af et usandsynligt tight band, der ikke var bange for at presse guitarsoloerne helt derud, hvor de lyder som hvinende dæk, smed Olivia Rodrigo det ene hit efter det andet i hovedet på publikum og formåede at skabe det helt særlige rum, hvor hvinende teenagepiger, skæggede mænd iklædt band-t-shirts og mødre med små børn på skuldrene fandt hinanden i euforisk fællessang«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Wet Legs skrigende kulmination
Fredag aften på Orange Scene bad Olivia Rodrigo helt bogstaveligt publikum om at skrige vreden ud, men allerede to dage inden havde Wet Leg lavet samme stunt på Arena. Og det gik ikke stille for sig.
Soundvenues anmelder, Rasmus Junge, skrev:
»Så var der mere gods i gamle kendinge som en frenetisk udgave af ’Angelica’, den sing-along-stimulerende ’Chaise Longue’ og ’Ur Mum’, der toppede i et gigantisk og minutlangt kollektivt skrig med publikum, så man næsten kunne høre teltdugen udvide sig«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Charli XCX overgik sig selv
Charli XCX’s triumf på Orange Scene onsdag aften var måske ikke »et helt nyt show«, som Roskilde Festival ellers havde lovet.
Til gengæld var det en om muligt endnu bedre udgave af den koncert, hun gav på festivalen sidste år – ikke mindst takket være elementer fra remix-albummet ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’.
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»Mange af de hårdtslående, men også ret nedbarberede og minimalistiske sange blev ført ned ad dekonstruerede omveje, der trak dem endnu tættere på det dansable techno-univers, deres lyd oprindeligt udspringer fra.
De tunge, stampende rytmer, der indledte ‘Club Classics’, fik eksempelvis sangen til at lyde endnu mere som en, ja, klubklassiker, mens ‘365’ blev pumpet hårdere og hårdere, til den nærmest krakelerede«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Alvorstunge Anohni and the Johnsons
Med videooptagelser af stendøde koralrev og grædefærdige klimaforskere leverede Anohni and the Johnsons en politisk koncert ulig nogen anden.
Det var ikke nødvendigvis let at blive konfronteret med på en festival, men det føltes bidende nødvendigt – og så var det et perfekt bagtæppe til Anohnis hårrejsende smukke musik.
Soundvenues anmelder, Holger Møller Dybro, skrev:
»I et af de fem interviewklip, der kørte mellem sangene, sagde en forsker med bævrende stemme, at han blev nødt til at bevare håbet – også selvom det betød, at man måtte lyve for sig selv. Han brød sammen foran kameraet, før Anohni og bandet velvalgt kastede sig ud i en gåsehudsfremkaldende fremførelse af ‘It Must Change’«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Annikas iskolde åbner
Sjældent er Orange Scene blevet åbnet så selvsikkert, som da Annika sparkede årets Final Days i gang – vel at mærke som yngste nogensinde.
Trods både regn og strømsvigt var den overlegne attitude til at tage og føle på fra første øjeblik, da hun åbnede koncerten med den sarte ballade ‘Der så meget jeg ikke fortæller’ kun akkompagneret af et klaver.
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»Havde vokalen ikke siddet lige i skabet, havde alt været tabt. Men det gjorde den selvfølgelig. Det har længe stået klart for mig, at Annika er i besiddelse af den stærkeste stemme i dansk popmusik lige nu, og efter denne koncert burde det også stå klart for alle andre«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Møs løsslupne stjernestund
Med albummet ‘Plæygirl’ vendte Mø rent musikalsk tilbage til sine kompromisløse, punkede rødder, og fredag aften på Arena fik vi at mærke, at det i den grad også gælder på livefronten.
Soundvenues anmelder, Johanne Nedergaard, skrev:
»Nu virker hun til endelig at have fundet hjem i den hvirvelvind af en musikkarriere, hun har bag sig. Aldrig har hun været mere løssluppen. Der blev growlet og råbt så meget på det nye materiale, at stemmen var lille og hæs i de lyse passager af ‘Blur’ og ‘Way Down’«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Anton Westerlins historiske stjerneparade
Anton Westerlins koncert på Arena torsdag føltes som en historisk bedrift, allerede mens den udspillede sig.
Ikke kun fordi det i sig selv er imponerede, at en dansk producer fik til opgave at lukke festivalens næststørste scene, men fordi Anton Westerlin efter alt at dømme må have sat rekord for antallet af gæstestjerner.
Soundvenues anmelder, Louis Raaschou, skrev:
»Westerlin hvilede tydeligt i hovedrollen, som han aldrig opgav, selv da gæstestjernerne begyndte at vælte ind.
Mas åbnede ballet på ‘Hvor skal vi hen?’, og da Sivas ankom, var jubelbrølene så høje, at de overdøvede ham. Publikum elskede det, hver gang en ny trådte ind, og artisterne elskede at være inviteret til Westerlins fest«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Doechiis overlegne hiphoplektion
Sjældent har en hiphopkoncert været så stramt koreograferet som den, Doechii fredag aften leverede på Roskilde Festival, hvor hun bogstaveligt forvandlede Orange Scene til et klasselokale.
Soundvenues anmelder, Sofie Kock Aukdal, skrev:
»Jeg har vist aldrig fået eftersidning, men hvis det på nogen måde minder om dem, man får i Doechiis school of hip-hop, så er jeg klar.
Hun forvandlede nemlig Orange Scene til et klasselokale med skriveborde, pegepinde og skoleuniformer og gav en lektion i … ja flere ting egentlig: flow, scratching, wordplay. Men også hvordan en hiphopkoncert også kan se ud. Det var et solidt bevis på, hvorfor hun på blot et år har opnået hiphop-it-girl status«.
Læs hele anmeldelsen HER.
D1mas og Syl på Orange Scene
De færreste havde nok regnet med, at D1ma på Roskilde Festival ville få selskab af et dansk hardcore-band, men det var ikke desto mindre tilfældet, da han torsdag nat lukkede Orange Scene.
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»For overraskende for alle – i hvert alle, der ikke har hørt den splinternye ep ‘N1ya’, som D1ma udgav blot en time inden, han gik på scenen – blev koncerten åbnet med den guitardrevne ‘Se hvem du var’, hvis støvede, næsten rockede lyd blotlagde endnu en succesfuld kanal for D1mas ekstreme melankoli.
Og da han lidt efter fik et stemmebåndsflænsende, skrigende vokalt bidrag fra Syl på den intenst aggressive ‘Brænder’, der ligeledes er at finde på den nye ep, var det som at se uforudsete forbindelser blive knyttet i realtid«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Nine Inch Nails’ smertelige sing-along
Trent Reznor gav den som en sleazy dommedags-crooner, da han og Nine Inch Nails lørdag aften sendte Roskilde Festival i gulvet med en kæberasler af en koncert, der ikke kunne være sluttet på bedre vis.
Soundvenues anmelder, Carl Windahl Bøllingtoft, skrev:
»Til sidst fik vi selvfølgelig ‘Hurt’, hvor et helt telt stemte i smuk fællessang på det smerteligt triumferende og gåsehudsfremkaldende omkvæd. Et kort glimt af noget håbefuldt, inden Trent Reznor både symbolsk og bogstaveligt talt fortrak sig ind i mørket igen«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Artigeardit lod det gøre ondt
Artigeardit kaldte det sit livs koncert, da han fredag eftermiddag indtog Orange Scene med en sætliste, der kom godt rundt i diskografien.
Særligt stærkt stod tretrinsraketten fra hovedværket ‘Længe leve’, som ellers sjældent bliver luftet til festivalshows. Men rapperen var ikke bange for at lade det gøre ondt.
Soundvenues anmelder, Kjartan F. Stolberg, skrev:
»Først den disco-kanaliserende ’Snubler’ i en cello-baseret udgave, der fik sangens kærlighedserklæringer til at lyde ekstra sårbare. Men særligt ’Længe leve’ og ’Tetovo’ gav et sug i maven
Festen blev sat på pause, og i stedet blev det store Orange-publikum inviteret til at tage del i Ardits inderste følelsesliv. Her fik vi nuancer i leveringen, og en kamerafører gik helt tæt på, så al indlevelsen i hans ansigt nåede ud til de bageste rækker«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Knocked Looses insisterende metalcorefest
Halvvejs inde i Knocked Looses sveddryppende koncert på Eos skreg forsanger Bryan Garris, at de var »festivalens tungeste band«. Da showet sluttede, var det svært at være uenig.
Soundvenues anmelder, Holger Møller Dybro, skrev:
»Papvin, fadølskrus og sågar et par kondisko fløj jævnligt i luften, og moshpitten – og publikum i det hele taget – blev kun større og større, som koncerten skred frem. Om vi skulle råbe med på singlen ‘Suffocate’, hoppe så højt vi kunne, headbange fra jord til himmel eller skubbe til vores bedste ven, så gjorde vi, hvad der blev sagt«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Beth Gibbons’ Roskilde-moment
Sidste års solodebut ‘Lives Outgrown’ udgjorde størstedelen af sætlisten, da Portishead-sangeren Beth Gibbons torsdag aften leverede en underspillet, men bjergtagende koncert på Arena.
Men selvom hun og bandet på forbilledlig vis digtede videre på albummets sorgfulde sange, kunne intet alligevel overgå, da modergruppens ikoniske ‘Glory Box’ dukkede op som næstsidste nummer.
Soundvenues anmelder, Rasmus Junge, skrev:
»Der var god aldersspredning blandt publikum, heriblandt flere unge par i Coldplay-lås i mit umiddelbare nærvær, og at høre festivalgængere på tværs af generationer synge det desperate nødråb af et refræn – »give me a reason to be a woman« – med samlet sårbar stemme var et ægte Roskilde-moment«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Stormzys oprigtige kærlighed
For danske musikere er Roskilde Festival noget helt specielt, men festivalen har også en særlig plads i flere udenlandske stjerners hjerter.
Det gælder Damon Albarn – der selvfølgelig igen i år var at finde på Dyrskuepladsen – men det gælder så sandelig også landsmanden Stormzy, der torsdag aften var tilbage efter en sublim koncert i 2016.
Soundvenues anmelder, Morten Kildebæk, skrev:
»’You guys gave me confidence’, sagde Stormzy til sidst om 2016-oplevelsen, som han i den grad fik betalt tilbage for. Det føltes som noget særligt. Et ægte full circle-øjeblik.
Læs hele anmeldelsen HER.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.