Roskilde Festival: Stjernerne væltede ind – men Anton Westerlin var bedst, når han stod alene
KONCERT. Anton Westerlin er et fænomen i dansk musik. Han er som ingen andre producere blevet et navn i sig selv. Én, man kigger efter på gaden, og som superstjerner flokkes om.
Som en dirigent med et orkester af de største danske artister, der spændt venter på, at han løfter armene og sætter gang i festen. For det er i festen, at Westerlin lige nu hersker.
Torsdag nat skulle svendeprøven stå på Arena, og spørgsmålet var, hvor mange gæster Westerlin havde dækket op til, og hvordan han klarede at sidde for bordenden.
Det klarede han vanvittigt flot, og særligt imponerende var hans totale ro foran crowdet, der længe inden koncertstart rakte ud over teltet.
Roen blev effektivt omsat til dj-blær i de overraskende mange momenter, Westerlin havde alene. Her viste han, hvordan han mestrer at orkestrere en fest, men også har modet til at putte sine kæmpehits i nye klæder.
Fra sit store dj-setup åbnede han med ‘Godaften’s albumintro, ‘Bevæg dig lidt’, som han selvsikkert byggede op med sin drumpad.
Da han beordrede Roskilde til at danse med ordene »ærligt, fucking bevæg jer lidt, Roskilde«, var årets fest startet, og han kom velovervejet rundt i bagkataloget med ‘Hvor fuck er min drink?’ og ‘Gode dage, gode drinks’, imens ‘Stolt’ fik ekstra tempo i en bastung variant.
Westerlin hvilede tydeligt i hovedrollen, som han aldrig opgav, selv da gæstestjernerne begyndte at vælte ind.
Mas åbnede ballet på ‘Hvor skal vi hen?’, og da Sivas ankom, var jubelbrølene så høje, at de overdøvede ham. Publikum elskede det, hver gang en ny trådte ind, og artisterne elskede at være inviteret til Westerlins fest.
Kemien mellem gæsterne var en levende manifestering af Westerlins evne til at sætte de rigtige sammen og få dem til at excellere. Særligt fedt var det på den frembrusende ‘Kaos’, hvor Wicky og Icekiid med hver deres ultragenkendelige stil tog koncerten et gear op.
Gæstelisten var lang: Lamin, Noah Carter, Kesi, Kundo, Sira Jovina, Annika, Pil og Mille var bare nogle af dem, der også dukkede op. De tre sidstnævnte på hovedattraktionen ‘Hørt det før’, som fungerede fantastisk, indtil prikken over i’et, Medina, desværre udeblev.
Gæsterne, der ikke kom, blev også en faktor. Mange havde håbet at se Gilli, men allermærkeligst var det, at følgesvenden Artigeardit ikke kiggede forbi.
Men den begrænsede gæsteliste endte som en fordel, for det sikrede Westerlin alenetid i rampelyset, hvor han smed ekstra brænde på bålet med sange som ‘Er her’, ‘Bipolar’ og Roskilde 2024-plagen ‘Hva du på?’.
Han tog lyden mod klubben, gjorde den tungere og mørkere, og særligt ‘Sent’ blev på den måde et af de stærkeste momenter. Samme mørke udtryk fik ‘100%’ med Lamin inden aftenens klimaks med den elektropoppede ‘Flueben’, der kulminerede i rendyrket EDM med ildkanoner.
Sikkert sluttede Westerlin og Orange-åbneren Annika hitparaden ‘Blodigt’ inden et kort solo-ekstranummer.
Der var småfejl, tekniske udfordringer, og til tider fremstod gæsteshowet rodet, men intet kunne spænde ben for den historiske bedrift, Westerlins koncert var og vil blive husket som.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.