Dua Lipa viser, at hendes langvarige brug af Duolingo har båret frugt i ny reklame for Vinter-OL

Dua Lipa viser, at hendes langvarige brug af Duolingo har båret frugt i ny reklame for Vinter-OL
Dua Lipa. (Foto: PR)

Dua Lipa – popstjernen, der tilsyneladende altid er på ferie – er endnu en gang at finde i en europæisk storby.

Denne gang er hun desværre ikke i København, men derimod i den italienske modemetropol Milano, og rejsen finder faktisk for en gang skyld sted i en slags arbejdsøjemed.

Hun medvirker nemlig i en kampagnefilm for det amerikanske kvindelandsholds deltagelse i Vinter-OL i Milano, der løber af stablen 6. februar.

Hvorfor det amerikanske landshold har valgt at lade sig repræsentere af en albansk-britisk sangerinde, kan man kun gisne om. Men det gør ikke videoen mindre charmerende.

I videoen spankulerer Dua Lipa gennem det historiske Galleria Vittorio Emanuele til tonerne af sin egen hitsingle ‘Training Season’ (get it?), mens hun snakker om de »frygtløse«, »elegante« og »historiske« sportstjerner på Team USA.

Og så viser hun ikke mindst, at hendes langvarige og veldokumenterede forhold til Duolingo – »til’ death duo part«, har hun tidligere udtalt om den grønne ugle – har båret frugt.

Vi har før hørt hende tale både spansk og fransk – blandt andet på remixet af Charli XCX’s ‘Talk Talk’ med Troye Sivan – men nu viser det sig, at hun også mestrer italiensk.

Se videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af