Kendrick Lamar har lavet et ambitiøst, nyskabende soundtrack til den ambitiøse, nyskabende superheltefilm ‘Black Panther’. Er det lige så stærkt som hans albums? Hvor meget minder det om Drakes ‘More Life’? Og: Hvor står det i forhold til hiphoppens andre store soundtracks?
Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor kaster sig ud i ‘Black Panther’-snakken og får desuden besøg af Aarhus-rapperen Omar, der både har en ny sang og røverhistorier med i bagagen.
Hør blandt andet om dengang politiet i Aarhus beslaglagde rapperens første musikvideo, og om hvordan Omar begyndte at lave musik som niårig efter at have været fan af lokalheltene Pimp-A-Lot og ÅVP. Han spiller desuden sangen ‘Stakker’, der handler om de mangefarvede pengesedler, der taler mange slags sprog, og altid truer med at korrumpere den, der har dem.
Alt det får du i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor du også kan høre værternes råd til Omar, en diskussion af Snoop Doggs nye projekt og værternes yndlingstracks lige nu.
Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.
Abonnér på Standard via iTunes HER.