Lyt til Soundvenue Streamer: Trekantsdrama på DR3 + Hvad skal vi se på HBO Max?

Lyt til Soundvenue Streamer: Trekantsdrama på DR3 + Hvad skal vi se på HBO Max?
Foto: Tine Harden/DR

Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og Apple eller din foretrukne podcast-app.

Der er sket store ting i det danske streaminglandskab i denne uge, hvor HBO Max endelig har gjort sit indtog, klar til at konkurrere med Netflix, Disney+ og alle de andre.

Men hvad er HBO Max for en størrelse? Er det HBO Nordic, bare med nyt navn (spoiler: nej)? Og hvad kan man finde derinde?

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich går på jagt på den nye tjeneste, og anbefaler begge et par spritnye titler, du kan kaste dig over i aften. Men ikke alt er lige lyserødt på HBO Max …

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I anden halvdel af programmet vender værterne snuden mod det københavnske (nærmere betegnet Lises gamle gård på Nørrebro), hvor DR3-serien ’Vores sidste sommer’ udspiller sig.

En aften i byen møder de to gamle venner Nicolai (Mathias Rahbæk) og Philip (Aske Bang) den mystiske Agnes (Sofie Torp), og da begge fyre brænder varmen på kvinden, er kimen lagt til et klassisk trekantsdrama.

Både Jacob og Lise havde ganske andre forventninger til plottet end det, serien gav dem, men er det så godt eller skidt?

Lyt med!

Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af