Soundvenue Streamer siger farvel med et 6-stjernet seriemesterværk

Soundvenue Streamer siger farvel med et 6-stjernet seriemesterværk
'This is Going to Hurt' (Foto: BBC)

All good things must come to an end!

Efter tre år og over 150 programmer takker Soundvenue Streamer i denne uge af.

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich slukker mikrofonerne, men ikke før de siger et ordentligt farvel med deres anbefalinger af to af efterårets mest underholdende serier.

Den britiske hospitalsserie ’This Is Going to Hurt’HBO Max og Amazon Primes seriefortolkning af baseball-filmklassikeren ’A League of Their Own’ har begge fået 6 stjerner af Soundvenues anmeldere.

Og det kræver naturligvis en nærmere granskning fra de to værter, der især falder bagover over den ene, slet og ret mesterlige titel.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken serie kandiderer til en af årets absolut bedste? Kan ’Broad City’-skaberen Abbi Jacobsen omsætte en af 90’ernes mest elskede komedier til en seriesucces? Og hvorfor har Lise genset ’Skadestuen’?

Få svarene og tips til din næste store serieoplevelse i Soundvenue Streamers finale.

Tak, fordi I lyttede med!

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af