Er dine håndklæder produceret af økologisk bomuld? Er der anvendt miljøskadelige kemikalier i produktionen af din kjole eller ryddet truede skovområder til emballagen af de pakker, du får tilsendt, når du handler online? Og hvad med syersken, der har syet din skjorte – hvilke forhold har hun arbejdet under?
Der findes et væld af forskellige mærkninger og certificeringer, der forsikrer, at indholdet og produktionen af et produkt opfylder en række minimumskrav. De mange symboler fungerer som stærke pejlemærker både for brands og forbrugere, der ønsker at smide pengene der, hvor de miljømæssigt som socialt skader mindst muligt. Og det er fint. Men hvis ikke vi har styr på, hvad der ligger bag symbolerne, kan de også være med til at vildlede os.
Derfor har vi set nærmere på 7 af de certificeringer, man kan støde på, når man shopper blandt andet tøj, tekstiler, rengøringsprodukter og kosmetik, for at blive klogere på, og hvad det egentlig er, de lover.
Svanemærket
Vi lægger ud med svanen, der er er et nordisk miljømærke, man finder på non-food produkter som sæbe, shampoo og rengøringsmidler, men også på tøj og andre tekstiler. Mærket garanterer, at et produkt er blandt de »mindst miljøbelastende inden for sin kategori«. Det betyder, at der er sat grænser for indholdet af usunde og miljøbelastende, og det gælder ikke bare, når det ender hjemme på matriklen, men i hele produktets livscyklus. Produkter med svanemærket må ikke indeholde stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, reproduktionsskadelige, mutagene, allergifremkaldende eller stoffer på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Men man skal være opmærksom på, at det ikke er ensbetydende med, at produkterne er miljøvenlige eller økologiske. De må gerne indeholde parabenerne methyl og ethyl i korrekte doser. Produkter til voksne kan indeholde parfume. Og der er ikke noget krav til økologi.
EU-blomsten
Blomsten er den europæiske pendant til det nordiske svanemærke, som man finder på produkter som shampoo, kosmetik, papir og elektronik. Svanen og EU-blomsten adskiller sig fra mange andre miljømørkninger ved ikke kun at fokusere på én produktfase, men at have hele produktets livscyklus for øje – fra produktion til forbrug. Selv om EU-blomsten sætter krav til brug af kemikalier og spildevand, er der ikke tale om et decideret økologi-mærke. Det garanterer imidlertid, at mindst 10 procent af det certificerede bomuldstøj er lavet af økologisk bomuld, mens bomuldstøj til børn under 3 år skal bestå af mindst 95 procent økologisk bomuld.
Oeko-tex
Oeko-Tex er en produktmærkning, man blandt andet finder på sengelinned, undertøj og håndklæder. Certificeringen garanterer et begrænset indhold af sundhedsskadelige kemikalier i produktet – det er testet for allergi- og kræftfremkaldende stoffer, pesticidrester, tungmetaller og formaldehyd, og så skal produktet have en pH-værdi tæt på hudens egen. Men det er ikke ensbetydende med, at produktet er økologisk eller miljøvenligt for den sags skyld. Mærket sørger for, at du som forbruger ikke er udsat for sundhedsskadelige stoffer, men derfor kan den anvendte bomuld eksempelvis godt være dyrket med brug af sprøjtegift.
Ecocert
Den franske certificering Ecocert er én af de mest almindelige mærkninger inden for “naturlig” kosmetik og hudpleje. Mærkningen garanterer altså, at produktet er lavet af naturlige ingredienser, hvilket ikke er ensbetydende med at det er økologisk, som kræver at de naturlige råvarer er fremstillet efter økologiske principper. Selv om der endnu ikke findes en officiel, myndighedsgodkendt økologimærkning af kosmetik i Danmark eller resten af EU, er der en række private ordninger, som Ecocert, der certificerer graden af økologi efter forskellige kriterier. Blandt andet garanterer kosmetik-certificeringen Ecocert Cosmos, at certificerede produkter er fremstillet med naturlige ingredienser, med hensyn til miljøet og uden brug af GMO ved fremstilling af råstofferne. Men det betyder ikke, at de er økologiske. Hvis et kosmetisk produkt skal kunne kalde sig økologisk skal det, ifølge forbrugerombudsmanden, bestå af mindst 95 procent økologiske ingredienser (vand er ikke medregnet). Ecocert Cosmos-certificeringen kræver, at leave-on-produkter som cremer, man påfører og lader blive på huden indeholder 20 procent økologisk dyrkede ingredienser, mens kravet til rinse-off-produkter som sæbe er 10 procent.
Global Organic Textile Standard, GOTS
Den internationale mærkning GOTS er per dags dato det nærmeste, man kommer en økologiske certificering af tøj og tekstil. Organisationen sætter krav til, at mindst 95 procent af tøjets fibre er økologiske og at fabrikkerne, tøjet produceres på, anvender skånsomme kemikalier (som hverken er giftige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende), og at de renser deres spildvand, før de udledes igen. Certificeringen er desuden med til at sikre gode arbejdsvilkår for dem, som arbejder i produktionen, i form af ret til fagforening og sikkerhed på arbejdspladsen.
Global recycled Standard
Traditionel tøjproduktion skaber i gennemsnit 18 procent tekstilrester, og den internationale mærkning GRS er sat i verden for at sikre, at tøj, som ellers ville være kasseret, får nyt liv. Mærkningen garanterer, at mindst 20 procent af et produkt stammer fra genanvendte materialer. Og det er med hele produktets værdikæde for øje – fra spildevandssikring og grænser for anvendelsen af kemi, over brug af emballage og distribution til fabriksarbejdernes sund- og sikkerhed.
FSC
FSC, der står for Forest Stewardship Council, er en certificering, der sikrer bæredygtig skovdrift. Mærkningen er relevant både i forhold til tøj, hvis materiale stammer fra forarbejdet træ som viskose, modal og lyocell, men også for emballage, der erstatter plastik med pap. Ser man symbolet på tøj eller emballage, stilles der garanti for, at der ikke er blevet fældet flere træer end skoven kan nå at reproducere, at både plante- og dyreliv beskyttes, og at mennesker, involveret i processen, har arbejdet under ordentlige arbejdsforhold.
Anvendte kilder: Forbrugerrådet Tænk, Miljømærkning Danmark.