Det er den slags skødesløshed, der får dig dræbt i ‘Game of Thrones’-universet. Franske Elie Haddad skal spille med i næste sæson af ‘Game of Thrones’ og i sin begejstring delte han på Instagram et billede, hvor han får en dejlig kop kaffe og læser de sider af manuskriptet, han har fået udleveret, igennem på sin iPad.
Det skulle han så bare ikke have gjort. Billedet, der er slettet nu, blev opsnappet af hardcore ‘Game of Thrones’-fans, der dels hentet det i høj opløsning og dels kunne zoome sig længere ind på indholdet.
Hvad der på en lille skærm på Instagram er gnidret og i Elie Haddads øjne formodentlig ulæseligt, er på forummet ‘Watchers On The Wall’ blevet dechifreret og analyseret grundigt.
For en god ordens skyld:
Advarsel: Here be spoilers!
Det står klart, at siden handler om centrale aktører i den dothrakiske khalasar, der i slutningen af sæson fem omringede Daenerys Targaryen. Hun er tilsyneladende tilfangetaget og står ansigt til ansigt med faren for at blivet nevet – og det, der er værre.
Det er ikke hele siden, man kan afkode, men følgende udveksling mellem unavngivne personer fra khalasaren skulle dog være klar.
»I like her«
»She’s paler than milk«
»I bet she turns nice and pink when you pinch her«
»I want to know what a Khaleesi tastes like«
»Good. You can suck my dick«
Laughter all around
Derudover står det også relativt klart at Daenerys’ tro følger Missandei også er involveret. Øverst på siden bliver der ligeledes omtalt en ‘midget‘, men det er uklart om der er tale om Tyrion Lannister eller om Dragemoderen omtales som værende lavstammet. I hvert fald er det relativt sandsynligt, at der bliver sendt et redningshold ud efter Khaleesi’en.
Derudover har hun jo også et stort, skældækket, sort es oppe i ærmet, så selv om denne scene umiddelbart varsler skidt for en af bejlerne til tronen i Westeros, så er hun ikke helt chanceløs.
I og med ventetiden til næste sæson bliver lang – rigtig lang – så kan det vel ikke skade at slå tiden lidt ihjel med spekulationer.
Læs også: Nyt smartphone-tastatur lader dig svare med Game of Thrones-citater