På en liste over de største danske skuespillerinder vil man stadig finde de navne, der slog igennem med et brag i 90’erne, på de øverste pladser: Sidse Babett-Knudsen, Trine Dyrholm, Paprika Steen, Sofie Gråbøl. Og nogle gange kan man fristes til at spørge: Hvor bliver den nye generation af?
Den er her faktisk. Og ét af dens hovednavne er Julie Brochorst Andersen, der i en alder af blot 22 år allerede har haft tre hovedroller: I Kaspar Munks ungdomsfilm ’Hold om mig’ (2010) og ’You & Me Forever’ (2012) og i den aktuelle ’Hundeliv’, hvor hun spiller en stærk ung pige, der med sin halvsøster beslutter sig for at tage flugten fra sin voldelige familie i Sønderjylland.
I alle tre film imponerer Julie Brochorst Andersen med sine store, udtryksfulde øjne og en sensibilitet af den slags, man ikke kan træne sig til. Men modsat så mange andre skuespillerspirer har hun aldrig været typen, der drømte om rigdom og berømmelse via en karriere på det store lærred. Det startede ved et tilfælde med en casting til ’Hold om mig’ i kantinen på hendes skole.
»Det blev lidt sejt, at alle pigerne skulle til denne her casting, selvom jeg syntes, det lød forfærdeligt. Jeg gik derfra med en følelse af, at det skulle jeg aldrig nogensinde igen. Jeg har altid været utrolig genert og hadet at stå i midten. Det var vildt ubehageligt«, fortæller hun, da vi møder hende på Nørrebro.
Da telefonen ringede et par uger efter med beskeden om, at hun var gået videre, gjorde hun det alligevel igen. Hun blev ved, selvom følelsen af, at det var gået dårligt i første omgang, sad i hende. En dag fik hun beskeden om, at rollen var hendes.
»Jeg begyndte bare at tude. Jeg var kun 15 og var helt forvirret«.
Det var vel glædestårer?
»Nej, jeg tror egentlig mere, det var fuck-tårer. Jeg tænkte bare, ’ej men det kan jeg ikke, jeg ved jo ikke, hvad jeg laver og hvorfor mig?’«.
Hvorfor gjorde du det så alligevel?
»Fordi jeg et eller andet sted tænkte, ’jamen okay, så må der jo være noget om det’. Jeg kunne ikke lade denne her chance gå forbi, når andre syntes, at jeg var god til det«.
Forkert meget ros
På optagelserne til Kaspar Munks ’Hold om mig’ var den generte pige pludselig i centrum med rollen som Sara, der bliver offer for mobning.
»Nu kan jeg godt se, at det var en ret vild karakter. Men dengang tænkte jeg ikke over det, før vi var færdig med optagelserne, og jeg glædede mig til at vise mine forældre, venner og familie, hvad jeg kunne. Jeg fik jo en masse ros, og Kaspar syntes, jeg var dygtig«.
Præstationen blev belønnet. »Hendes smukke, følsomme og dybt bedrøvede ansigt glemmer man aldrig«, skrev Berlingskes anmelder for eksempel.
»Jeg synes, jeg har fået helt forkert meget ros, eller… det kan man jo ikke sige. Men det, jeg har lavet indtil videre, er blevet taget sindssygt godt imod. Det er ret stort, når jeg ikke troede, det var skuespillet, jeg ville«, siger hun.
Et par måneder efter fik hun en mail fra Kaspar Munk med ordene: »Hej Julie. Jeg har en ny rolle til dig. Lad os mødes«.
»Vi mødtes på en café på Istedgade, og så sagde han ’nå ja, jeg har en hovedrolle til dig (i ’You & Me Forever’, red.), så du skal bare lige finde ud af, om du har lyst til at være med i en ny film’. Jeg sagde selvfølgelig ja! Der havde jeg fået øjnene op for hele den verden, og jeg havde nu pludselig lyst til at være skuespiller. Jeg tvivlede ikke. Og følelsen af, at han ville give mig en hovedrolle igen, var helt vild«.
Jennifer Lawrence møder Juno
’You & Me Forever’ fik premiere i 2012 og bekræftede blot Julie Brochorst Andersens potentiale. Rollen som Laura, der bliver splittet mellem to venskaber, var en karakter, Julie kunne spejle sig i. Det var til gengæld ikke tilfældet fire år senere med rollen som Sofia i René Frelle Petersens ’Hundeliv’.
»Folk har set ’You & Me Forever’ og ’Hold om mig’ og tænker nok, at jeg kun kan de her sårbare ungpigeroller. Men Frelle så, at jeg kunne mere. Jeg tror, alle har alle sider i sig, og det handler blot om at finde dem frem. Sofia er en, der går forrest og tager ansvar, selvom hun er lillesøster, og det var så fedt at spille. Men også svært, fordi det ligger ret langt fra min verden«.
Hvad gjorde du for at finde Sofia frem?
»Rollen var meget inspireret af Jennifer Lawrences karakter i ‘Winters Bone’. Den film så jeg flere gange inden vi tog på optagelser. Stil- og typemæssigt ville Frelle og jeg gerne have, at Sofia blev lidt som Ellen Page i ‘Juno’ med skovmandsskjorter, store støvler, maskulin og alvorlig.
Jeg skrev også ret mange ting ned, som bare handlede om karakteren. Jeg har stadig de kladder, jeg skrev, og det, der står, er langt fra det, vi endte med, men det plantede nogle idéer hos mig om at notere, hvad Sofia ville gøre i specifikke situationer. Hvordan ville hun bestille en kop kaffe på en café? Det hjalp at få det tænkt.
Og så tror jeg bare, at jeg gik til det med en selvsikkerhed og ’jeg kan godt det her’-mentalitet. Jeg er blevet meget ældre siden ’You & Me Forever’ og har fået en helt anden idé om, hvad jeg laver. Jeg har været tre måneder på teaterskole i New York, og det har udviklet mig som skuespiller«.
Hvad er der ellers sket i de fire år, der er gået mellem ’You & Me Forever’ og ’Hundeliv’?
»Jeg har lavet en masse kortfilm både for Super16 og Filmskolen. Jeg mødte jo instruktøren på ’Hundeliv’ René Frelle Petersen på en anden kortfilm, der hed ’Mommy’, som vi lavede for snart tre år siden. Så jeg har holdt skuespillet ved lige og samtidig startet på Dansk på universitetet, så det har også taget rigeligt af min tid«.
Det var også i denne periode, Julie Brochorst Andersen gjorde op mig selv, hvordan hendes karriere som skuespiller skulle forme sig.
»Kommer det, så kommer det. Jeg føler ikke, at jeg vier mit liv til skuespil, for jeg har ikke lyst til at ligge hjemme på sofaen og vente på rollerne. Jeg tror, man lærer rigtig meget af bare at komme ud og møde nogle mennesker. Jeg trives slet ikke i at ligge og vente eller tænke, at jeg er født til skuespillet, for sådan har jeg det ikke.
Jeg vil rigtigt gerne skuespillet, hvis det kommer til mig, og der er nogle, der vil have det. Jeg håber ikke, det lyder dovent, for det er ikke ment sådan. Jeg håber selvfølgelig, nogle tænker, at de gerne vil bruge mig«.
Vikander, gyserfilm og forfatterdrømme
Hvis den store rolle skulle vise sig i fremtiden, er Julie ikke bange for at droppe ud af danskstudiet. Og rollerne skal nok komme til det unge talent, der har flere markante forbilleder.
»Jeg er ret vild med Brie Larson, fordi hun spiller så småt og virker som en helt normal person. Lena Dunham ser jeg op til, fordi hun tør gøre alt det, vi andre ikke tør, og altid lige skal tage den til grænsen og over. Og så Alicia Vikander, fordi hun er en svensk skuespillerinde, der er gået hele vejen til Hollywood«.
Hendes interessefelt strækker sig dog også længere end blot til skuespillet, fortæller hun.
»Jeg er rigtig glad for at skrive. Jeg sidder lige nu og skriver lidt på et manuskript, men altså helt i kladdeform«.
Spændende! Hvordan ser det manuskript ud?
»Det er dansk realisme. Lidt ’Jagten’-inspireret«.
Så det kunne også være en retning, du gerne ville gå?
»Ja, helt sikkert. Også selvom jeg måske ikke bliver manuskriptforfatter, så er det en fed ting at beskæftige sig med ved siden af. Jeg har en masse idéer og kan godt lide at skabe karakterer. Måske har det noget at gøre med, at jeg kan lide at spille ’Sims’, haha«.
Hvad kunne du tænke dig at blive kastet ud i som skuespiller?
»Gyserfilm! Der er mange, der har sagt, at det kunne jeg nok godt, fordi jeg ser så alvorlig ud med store øjne og et blegt ansigt, og det kunne passe ret godt ind i en gyserfilm. Men så bliver det nok bare ikke i Danmark. Jeg tror, det er for svært, og det er Danmark ikke helt klar til«.
Julie Brochorst Andersen er efter ’Hundeliv’ aktuel i ungdomsfilmen ’Anti’ og næste sæson af Jonathan Spangs ’Lillemand’.
Læs mere: Hold øje med Clara Rosager fra ’En-to-tre-nu!’: »Jeg græd, da jeg læste slutningen«
Se også: Alt hvad du skal vide om Julie Brochorst Andersen: