Premiere: Danske Phlake laver selvproklameret ‘rhythm’n’balls’ – hør ‘So Faded’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jonathan Elkær har som fast inventar i Tabu Records lavet beats til Suspekt, Jooks og Orgi-E’s Klamfyr-projekt, men produceren kom på andre tanker, da han mødte sangeren Mads Bo. Sammen kalder de sig Phlake, og Bos soulede røst ligger nu på toppen af en musikalsk bund, der er r’n’b med ekstra fokus på tunge hiphop-trommer.

‘So Faded’ er duoens officielle debutsingle og byder også på nogle sprøde horn, der drysses udover det bløde fernis med løs hånd. Nummeret ledsages af ovenstående musikvideo, hvor en kvinde (frivilligt) nedsænker sin krop i noget fedtet, sort stads.

»Vi kalder vores lyd for ‘rhythm’n’balls’, fordi vi mikser lækkerheden fra r’n’b og hårdheden fra hiphoppens rytmespor. Det er det, Phlake handler om,« siger Elkær.

Produceren og sangeren mødte hinanden for fire år siden, men er altså nu klar med det endelige produkt, som på sigt udmønter sig i en debut-ep.

Læs også: Videopremiere: Danske Kentaur rider Rømø tynd til storslået andensingle

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af