When Saints Go Machines CPH Phil-samarbejde bliver til koncertfilm – premiere på CPH:DOX

When Saints Go Machines CPH Phil-samarbejde bliver til koncertfilm – premiere på CPH:DOX
When Saints Go Machine. (Foto: Thomas Skou)

Kunstnere som Mew, Efterklang og Den Sorte Skole har alle engageret sig i de såkaldte ’60 Minutes’-koncerter, hvor rytmiske musikere blander blod med symfoniorkesteret CPH Phil. Tidligere på året var det When Saints Go Machines tur, og det er der nu kommet en koncertfilm ud af, som får verdenspremiere på CPH:DOX den 24. marts i Bremen Teater.

Filmen er instrueret af Andreas Munksgaard og blev optaget under én af de to udsolgte koncerter i Konservatoriets Koncertsal tilbage i februar. Filmen ’60 Minutes of When Saints Go Machine’ varer 30 minutter og består af fire numre fra koncerten samt små interviews med de involverede.

Før filmen vil CPH Phils musikchef Uffe Savery sammen med en håndfuld af orkesterets musikere give et indblik i deres musikalske verden, og efter filmen er der paneldebat, hvor det lukningstruede orkester er oppe til debat. When Saints Go Machine, Den Sorte Skole samt komponisterne Karsten Fundal og Christian Balvig er nogle af dem, som medvirker i paneldebatten.

Og der er mere: Til allersidst vil Den Sorte Skole og When Saints Go Machine spille udfra af Den Sorte symfoni nr. 2, som i sin tid blev lavet i samarbejde med CPH Phil og Karsten Fundal

Hertil er der en praktisk nyhed i CPH:DOX-regi: Søskende-parret Avey Tare og Abby Portner skulle have åbnet CPH:DOX’s koncertprogram i torsdags, men en snestorm gjorde, at de ikke kunne komme til landet. Tare og Portner kommer dog, og nu står de for afslutningskoncerten til Social Cinema på Kunsthal Charlottenborg den 26. marts.

Læs mere om When Saints-arrangementet på Facebook HER.

CPH:DOX: ’60 Minutes of When Saints Go Machine’
24. marts
Bremen Teater
Billetpris: 50 kr.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af