’The Moment’: Kylie Jenner og Alexander Skarsgård er sjovere end Charli XCX i urovækkende brat-mockumentary
FILM. »Laver du en Joaquin?«, bliver Charli XCX spurgt på et tidspunkt i det komplette metamoment, der er ’The Moment’. En mockumentary om brat-sommerens efterår og den meget stressende tilblivelse af en fiktiv brat-koncertfilm.
Det er en reference til en anden mockumentary, ’I’m Still Here’ i 2008, der var kulminationen på et større mediestunt, hvor Joaquin Phoenix (før eksempelvis Albert Dyrlund) erklærede sig færdig med skuespillet og i stedet prøvede at lancere en rapkarriere. I komplet modsætning til brat-fænomenet skete det i en verden før ægte sociale medier, hvor den form for ekstrem selviscenesættelse krævede, at langt flere mennesker og etablerede institutioner måtte narres i kød og blod.
Det er svært at finde samme farlige kant i nutidens online-verden, men ‘The Moment’, instrueret af Aidan Zamiri, kommer med et skarpt og komisk bud bag kulsorte solbriller.
Forvent dog ikke en ‘This Is Spinal Tap’-genkomst, for den verden, Rob Reiner latterliggjorde i 1984, kan ikke rigtigt sammenlignes med det komplicerede torturkammer af online presence, der kendetegner stjernelivet i dag.
Vi befinder os i ugerne op til starten på Charli XCX’s brat-tour, der – før den overhovedet er startet – repræsenterer en slutning, alle gerne vil undgå for at kunne blive i og ikke mindst kapitalisere på øjeblikket.
På den måde dyrker ‘The Moment’ en form for kulturanalyse og kapitalismekritik for brainrottede guldfisk, hvor starten og slutningen på brat summer og dens mulige kollaps er centrum for hele universet (jeg siger ikke, brat udløser sin egen finanskrise, men jeg siger heller ikke, at det ikke gør).
Mere konkret møder vi en (skuespillende) Charli XCX, der backstage har det meget lidt brat over endelig at have opnået den stjernestatus, hun har knoklet for, siden hun boomclappede ved Amsterdams kanaler til »a movie about kids with cancer«, som hun selv udlægger sit ‘The Fault in Our Stars’-hit.
Faktisk er hun 360 graders rædselslagen for at miste sit momentum, men også for at ødelægge det ved at holde fast i det for længe. En ‘Catch 365 Partygirl’.
Som det perfekte nutidige billede på en stjerne uden jordforbindelse og performativt bullshit er vi med hende til optagelse på Vogues some-format ‘What’s in my bag’, hvilket hun selvfølgelig har absolut ingen anelse om.
Hos pladeselskabet hersker der samtidig en heftig blodrus. Alt, hvad der kan kapitaliseres, bliver kapitaliseret, og turnéen og den kunstneriske plan for koncerterne bliver pludselig overdøvet af lanceringen af et brat-kreditkort (målrettet unge queerpersoner) og en koncertfilm for Amazon, som jakkesættene har bestemt skal instrueres af #feminism-vampyren Johannes, der er antitesen til brat. Se bare ‘The Beach’-lædersnoren om hans hals.
Alexander Skarsgård lægger med lige dele parodi og ægte nederdrægtighed krop til den frygtelige instruktør, der kigger sultent på den britiske bumpin’ that-stjerne med Taylor Swift-formede dollartegn i øjnene og nævenyttige kommentarer om familievenlighed. Han er vild med »I don’t give a fuck«-attituden, men kan den censureres?
Man ønsker ham en pinefuld død, for hvert natklubstroboskoplys han foreslår udskiftet med elektroniske lyspinde, der kan kodes til at blinke hyggenyggeligt i takt til musikken, for »Coldplay har brugt dem i årevis«. Fantastisk.
Charli XCX går lidt mindre amok i rollen som sig selv, hvilket også afholder filmen fra at indfri sit fulde potentiale.
Hun viser os til gengæld ret effektivt rundt i, hvordan det føles at være en kransekagefigur for sin egen kreative vision, mens alle prøver at mase én ned i den. Især tungnemme pladeselskabsbros og Rosanna Arquette som kynisk amerikansk boss.
Magtesløs bliver Charli majet ud som Olivia Rodrigo-klokkeblomst og hejst op i en formålsløs Katy Perry-line, så hun kan hænge der og se dum ud til ‘I might say something stupid’.
Vi bliver først rigtigt inviteret ind under huden på en flugt til Ibiza, hvor et møde med Kylie Jenner – engel, djævel og barbiedukke i én – krøller popikonet sammen til den dødelige 33-årige med livmoder og rynkefrygt, der synger på ‘I think about it all the time’.
Der er bestemt gode komiske øjeblikke iblandt. Men ‘The Moment’s står faktisk stærkest som ret virkelighedsnær gyser om, hvordan magtfulde mænd kan afmontere en kvinde hendes eget værk på nul komma fem.
Ikke ulig hvad der menes at være sket med den kvindelige showrunner på en anden popstjerne-satire, ‘The Idol’, der blev mast ud af The Weeknd og ‘Euphoria’-skaber Sam Levinson med et gigaflop til følge.
Og selv når man så Charli XCX levere sin egen brat-koncert på Roskilde, er det overraskende urovækkende at se den alternative mareridtsversion, ‘The Moment’ fremmaner med glimmercigaretter og hashtags.
Men selvom filmen muligvis mener, den retter sin hårdeste kritik indad, er den ikke mindst også en sjov, men ret stor fuckfinger til Taylor Swifts Eras-tour og alt, hvad den repræsenterer.
Kort sagt:
I modsætning til det fænomen den handler om, bliver Charli XCX-mockumentaryen ‘The Moment’ lidt for lille. Det er en cool, medrivende branchekritik med hjælp fra både Alexander Skarsgård og Kylie Jenner – men mest af alt en blæret fodnote til brat.