Robyn & Röyksopp – pop-rave i bredformat
Der var ingen tvivl om, at publikums forventninger – med rette – var skruet enormt i vejret til dette, på papiret, brag af et skandinavisk discopop-tagteam.
Og Röyksopp og Robyn var absolut også indstillet på at levere en fest, der spillede på alle tangenter. Der blev tilsyneladende bare ikke spillet hurtigt nok på de rigtige tangenter, for der var en lind strøm af folk, der udvandrede i løbet af koncertens første halve time. Det var en skam for dem, for trioen havde besluttet sig for at blænde op for et show med store armbevægelser, der ikke leflede for laveste fællesnævner.
Men hvor var Robyn? Mod forventning startede Röyksopp alene på scenen uden spor af svenskeren. De lagde ud med nærmest Tiësto-klingende trance, der gik over i en højtravende udgave af ’Happy Up Here’, hvor det medbragte band trådte ind og virkelig kom til sin ret.
Læs også: Anmeldelse af Röyksopp & Robyn ‘Do It Again’
Susanne Sundfør entrede hurtigt scenen og sang fornemt Karin Dreijers vokal på ’What Else Is There?’, der blev leveret i en inderlig svævende version helt uden originalens pumpende beat. Og første akt af koncerten blev afsluttet med en sprød og grandios version af ’Poor Leno’, suppleret af en kaskade af laserlys, der skabte en oplevelse af at befinde sig i en smaragdgrøn krystal.
Så var turen kommet til Robyn, som størstedelen af publikum nok havde ventet på, mens nordmændene tog sig en pause. Hun startede stærkt med en opdateret og mere syntetisk udgave af ’Be Mine’, og så kunne man måske have forventet, at nu skulle vi bare have hits på hits. Men helt i koncertens ånd blev det i stedet til en række nye numre, hvor et koklokke-drevet minimalt house-track var højdepunktet. Det blev da også tid til den helt store fællessang under ’With Every Heartbeat’ og ’Dancing On My Own’, hvis hele første omkvæd blev sunget a capella af publikum. Og her ville publikums begejstring ingen ende tage.
Læs også: Her er Robyns bedste og værste singler
Det ville koncerten, der rundede de to timer, heller ikke, og det var måske den eneste finger, man kunne sætte på den. Der var så mange numre, de to acts gerne ville spille sammen og hver for sig, at der nok skulle have været luget lidt ud i nogle af de langstrakte instrumentale passager undervejs.
Det kunne også have været spændende at se de to acts spille mere sammen eller kolidere. Først til sidst kom Röyksopp ind i funklende robotmasker og sluttede sig til Robyn for at spille deres fælles numre. Under ‘The Girl and the Robot’ og den afsluttende ‘Do It Again’ opstod der nemlig en højtravende, fuldfed electroenergi.
Se hele vores dækning af NorthSide HER.
