How to Dress Well

Tom Krells komplekse laptop-soul bevæger sig i et skiftevis skyggefuldt og sukkersødt leje, hvor der svælges i de store følelser, men samtidig tilføres så mange (ofte modsatrettede) musikalske impulser, at helheden bliver som et splintret spejl. Man ser det, man gerne vil se, i Krells musik, hvilket giver den en umiskendelig fascinationskraft, selv når lyrikken bliver enstrenget patetisk (hvad den ofte gør).

Krells uskolede falset er et delikat redskab: Brugt rigtigt synes den i perfekt øjenhøjde med oprigtigheden i hans musik, men andre gange er den et egomasserende irritationsmoment. Derfor er de forvrængende stemmeeffekter på for eksempel ‘Face Again’ befriende og med til at gøre hans hjerte-smerte-banaliteter tålelige.

Midt på albummet finder Krell et rigtig fint leje, hvor en elektronisk domineret r’n’b males frem på ‘See You Fall’, den poppede ‘Repeat Pleasure’ og den fremragende ‘Words I Don’t Remember’, hvor han over seks minutter ved hjælp af ulmende synths, håndklap og en kontrolleret vokalindsats, der mestendels holder sig i et dybere leje, skaber en noget nær magisk kærlighedssang, hvor lyset kaster lange skygger som på en sensommereftermiddag.

Desværre taber Krell overblikket på den atypiske akustiske klaverballade ‘2 Years On’, den orkestrale pop på ‘Pour Cyril’ og den oppustede finale ‘House Inside (Future is Older Than the Past)’ – bare titlen!

Nuvel, talentet er flagrende og resultatet derfor vildtvoksende. Ambition er ikke altid lig fokus, men hvis Krell bemægtiger sig det sidste i samme grad, som han har det første, bliver han uovervindelig en dag inden alt for længe.

Læs anmeldelse: How to Dress Well ‘Total Loss’