»Jeg vil ud af det her pladeselskab, og jeg vil ikke have mere med de her mennesker at gøre, men desværre er det ikke helt så simpelt«. Sådan sagde Lil Wayne tilbage i december, da hans pladeselskab, Cash Money Records, eftersigende afviste at udgive hans kommende album ‘Tha Carter V’. Nu har Lil Wayne dog fået nok, og rapperen sagsøger pladeselskabet for 51 millioner dollars, skriver TMZ. Hertil søger Lil Wayne også om at blive løst fra sine kontrakter med Cash Money.
Lil Wayne mener, at Birdman, hans tidligere mentor og chef for Cash Money, har overtrådt forholdene i hans kontrakt og tilbageholdt penge fra salget af ‘Tha Carter V’. Tidligere rygter har fået på, at Cash Money kunne slippet ud af sagen, hvis de betalte Lil Wayne otte millioner dollars, som han var blevet garanteret på forhånd, plus to millioner dollars yderligere for at færdiggøre albummet.
Foruden at sagsøge Cash Money for den store sum penge vil Lil Wayne også have delte rettigheder til underselskabet Young Money, som, foruden Lil Wayne selv, også repræsenterer Drake og Nicki Minaj.
Læs også: Lil Wayne smider nyt mixtape – hjælp fra Drake og covers af Beyoncé og iLoveMakonnen