Er Missy Elliott (meget) stille og roligt ved at gøre comeback? Den 43-årige rapper gæstede for nyligt Katy Perrys halvlegsshow under Super Bowl, og nu er Missy på banen igen med et remix af Jack Ü’s ‘Take Ü There’. Jack Ü udgøres af Diplo og Skrillex, og nummeret har både i remix og original vokal fra Kiesza.
Hvorfor Missy vælger at bryde tavsheden med et hårdtpumpet remix må guderne vide, men sikkert er det, at hun tilføjer endnu mere kaos og fart til Diplo og Skrillex’ samarbejde.
Læs også: Superbowl: Se Missy Elliott, Katy Perry og Lenny Krawitz i spektakulært halvlegsshow
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.