‘Run All Night’
Hvornår lærer alverdens bag guys, at man ikke fucker med Liam Neesons familie?
Jimmy Conlon (Neeson) er en tidligere lejemorder med en tung samvittighed, der har svært ved at finde ro i en ensom tilværelse, afskåret fra sin familie. Hans bedste ven Shawn Maguire (Ed Harris) er derimod strøget til tops i den kriminelle underverden, og da Jimmys søn, Mike (Joel Kinnaman), bliver et ufrivilligt mål for Maguire-familien, tvinges Jimmy til at konfrontere sin kriminelle fortid for at beskytte sin søn og hans familie.
Det lyder ganske uoriginalt – og er det også. Den kriminelle løbebane har påvirket de to fædre forskelligt, og Jimmy og Shawn har vidt forskellige tanker om tilværelsen for den næste generation. Shawns søn, Danny (Boyd Holbrook), er en ambitiøs go-getter, der vil vinde sin fars respekt i håb om en dag at overtage imperiet. Jimmy forlod til gengæld sin søn som lille, fordi han ønskede en anden karrierevej for ham.
Svigtet har fyldt Mike med foragt for sit fædrene ophav, men det har virket efter hensigten, for han er blevet mentor og træner i et boksecenter for unge drenge uden fædre og kører limousine om natten for at forsørge sin kone og to døtre.
Der ligger stort dramatisk potentiale i de familiære stridigheder, og i den bedste af alle verdener havde ’Run All Night’ haft samme kaliber som ’A History of Violence’ og ’The Drop’.
Og det starter da også lovende. Da vi første gang møder Jimmy, må han ynkeligt bede Shawns søn, Danny, om at låne penge. Den arrogante arving indvilger på den betingelse, at Jimmy agerer julemand ved en familiefest. I næste scene ser vi Jimmy sidde alene på toilettet iført et slidt kostume og et whisky-glas i hånden. Fine scener, der vækker vores interesse for karakterne.
Den spanske instruktør Jaume Collet-Serra har tidligere instrueret Liam Neeson to gange (‘Unknown Identity’ og ‘Non-Stop’), og dette tredje forsøg er samarbejdets bedste. Neeson er som altid solid, og Ed Harris skaber med sine pragtfulde rynker og sammenbidte læber en karakter, der oser af respekt. Det er nærmest kriminelt, at de to karismatiske skuespillere ikke deler mere screentime sammen. Common og Vincent D’Onofrio har også stærke biroller som henholdsvis en kølig lejemorder og en politimand, der begge vil gøre fortiden op sammen med Jimmy.
Uforståeligt dukker Nick Nolte kun op ganske kort, nærmest som Stan Lee i en Marvel-film, og brummer en ting eller to om familiens fortid i en komplet malplaceret scene, som opstår helt ud af det blå.
På det tidspunkt har Collet-Serra dog for længst vinket farvel til en vedkommende menneskelig historie til fordel for bulder og brag. De varme øjeblikke fordufter slet og ret, når først kuglerne begynder at flyve, og på den måde ender ’Run All Night’ alligevel som en formularisk actionkrimi.
Kort sagt:
’Run All Night’ er en spændende, men forudsigelig krimi, der burde have givet sine dygtige skuespillere meget mere at arbejde med.