Video: Stephen Colbert laver en ‘Un-Hitler’ med sit skæg som opvarmning til ‘Late Show’-job

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Welcome to the internet«.

Sådan indleder Stephen Colbert sin forrygende video, hvor han varmer op til 8. september, dagen, hvor han tager over for David Letterman i værtsstolen på ‘Late Show’ hos CBS.

Colbert har været væk fra rampelyset siden december, hvor hans ‘The Colbert Report’ sluttede på Comedy Central. Tiden har han blandt andet brugt på at gro et skæg, der er blevet vidt og bredt kendt som The Colbeard, men nu er det åbenbart tid til at komme tilbage i tv-form.

I hvert fald barberer komikeren fuldskægget af, efter sigende fordi »Tom Sellecks skæg har en konkurrenceklausul«. Undervejs afprøver han en»Un-Hitler« og»en halv Wolwerine« – og mod slutningen kigger han tilbage på de dejlige stunder, han har haft med sit ansigtshår.

Med andre ord et klip, som lover godt for Colberts kommende talkshowrolle.

Læs også: Guide – Stephen Colbert for let øvede

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af