Albumaktuelle Leon Bridges lægger vejen forbi København med sin forførende soul

Om en uge udsender soulmanden Leon Bridges sit debutalbum ‘Coming Home’, og hvis hans rendyrkede retroklang får dig til at længes efter mere, så bliver du glad for at høre, at han spiller i Lille Vega til den 11. september.

Her kommer den amerikanske soul- og gospel-sangerskriver og giver prøver på sit store talent, der med en varm sydstatslyd og doo-wop-kor sender tankerne tilbage til 50’er og 60’erne og den tids stjerner som Otis Redding og Sam Cooke.

Du kan varme op til koncerten og det kommende album med nummeret ‘Better Man’, hvor Leon Bridges vil gøre alt for at få sin udkårne tilbage – og man har svært ved at tro, hun kan modstå ham og hans bløde croon.

Billetsalget starter fredag den 19. juni via Billetlugen.

Læs også: Top Tracks: Leon Bridges blandt ugens syv bedste nye sange

Leon Bridges (US)
11. september
Lille Vega, København
Billetpris: 220 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af