Empress Of’s synthpop svømmer over af sensuelle synths og sexede punchlines

»Don’t kitty kitty kat me, like I’m just your pussy«. De sexede punchlines står i kø på spansk-amerikanske Lorely Rodriguez’ efterhånden længe ventede debutalbum, der skvulper over af gavmildt glaseret, sensuel synthpop. Siden 2012 har den Brooklyn-baserede sangerinde af flere omgange gjort opmærksom på sig selv med en håndfuld fintfølende og snørklede sange. På ’Me’ strømliner hun sit udtryk en anelse, men legesygen er intakt.

Empress Of er i besiddelse af en meget indtagende, lys og luftig vokal, der på albummet pendulerer imellem at kæle for og knurre blidt af lytteren. Imens hendes sangstil på det tidligere materiale syntes beslægtet med kollegaer som Annie Clark og Elizabeth Frazer i de høje registre, mimer hun nu flere steder FKA Twigs’ yndefulde sopran, uden dog at matche britens næsten overjordiske klang.

Rodriguez er i stedet et mere jordnært bekendtskab, der med stor iver leger med sit udtryks spændvidde. På åbneren ’Everything Is You’ lader hun sin vokal få masser af plads i et spartansk arrangement udgjort af fingerknips, håndklap og diskrete synths, og det minimalistiske, finurlige udtryk klæder sangerinden overordentligt godt.

Alligevel skruer hun flere steder op for en hårdtpumpende, house-tenderende lyd. ’Water Water’ er et frydefuldt galopperende synthridt, imens ’Kitty Kat’ rammer et næsten trance-tungt udtryk, og selv om eksperimenterne fænger, er de også med til at gøre ’Me’ til en lidt ujævn affære.

Albummets meget direkte tekstunivers beskriver et tovtrækkeri imellem sangerindens kærlighed til sig selv og til sin udkårne. På ’Make Up’ suppleres de spændstige beats, smægtende synths og afmålte pianotoner af foruroligende strofer som »nothing comes between us but a piece of latex, when you tear my clothes off, like I was a paycheck«.

Kærlighedens komplicerede kræfter ulmer således på ’Me’, hvor den ubekymrede legesyge i de labre arrangementer dog trumfer i sidste ende.

---

Kort sagt:
Empress Of strømliner sin fintfølende synthpop en anelse på sit debutalbum, der svømmer over af sensuelle synths og sexede punchlines. Når sangerinden lader sin lyse vokal få god plads, er hun allermest indtagende, men ’Me’ leger flere steder med en hårdere house-lyd, der gør albummet til en lidt ujævn affære.