Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Daenerys Targaryens drager har ikke fået megen screentime i de hidtidige sæsoner af ‘Game of Thrones’, men alligevel har de ofte stjålet billedet.
Og ud fra ‘Saturday Night Live’s first look‘-sketch at dømme står sjette sæson virkelig i dragernes tegn.
Peter Dinklages SNL-værtsskab i weekenden måtte uundgåeligt italesætte den kommende ‘Game of Thrones’-premiere, og i sketchen fortæller Daenerys, Jorah the Andal og Tyrion Lannister om den nye sæson. Men en rimelig flabet, opmærksomhedskrævende og uduelig drage-skuespiller får godt og grundigt saboteret optagelserne.
Et fint satirisk bud på, hvordan det er at arbejde med CGI og motion capture-teknologi på de store fantasy-produktioner.
‘Game of Thrones’ får premiere på HBO Nordic 25. april.