21-årige Alex Høgh Andersen har landet rollen som Ivar the Boneless i Historys serie ‘Vikings’.
Han er herhjemme bedst kendt fra julekalenderen ‘Tvillingerne og Julemanden’ og ‘Krigen’ (hvor han blev sprængt i stykker efter få minutter), men står over for sin store internationale debut i den skandinavienglade serie. Andersen debuterer i sæsonfinalen af sæson fire, som bliver tilgængelig på HBO Nordic den 22. april.
Det danske talent skal spille hovedkarakteren Ragnar Lothbroks søn, Ivar the Boneless, som hidtil kun er blevet portrætteret som barn. Der er blevet spekuleret i et stort tidshop i serien, som nu synes bekræftet, efter billeder fra settet så dagens lys og castingen af en mere moden Ivar.
Ivar the Boneless forventes at blive en fast karakter i seriens univers som vikingeleder og kommandør af Great Heathen Army. ‘Vikings’ er nemlig fornyet med en femte sæson.
Paradoksalt nok har ‘Vikings’ ikke ligefrem flydt over med danske skuespillere. Søren Pilmark havde en lille rolle et par afsnit, men ellers er det nu op til Alex Høgh Andersen at demonstrere det autentiske vikingeblod. En stor chance for en så ung og uprøvet skuespiller