‘Suicide Squad’ tegner til at blive en temmelig vanvittig omgang med endnu mere vanvittige skurke helte. Hvad kunne gøre den endnu mere sindssyg? Hvis Quentin Tarantino havde siddet i instruktørstolen.
Den tanke leger YouTube-kanalen LootCrate med i deres seneste parodi, der indsætter velkendte Tarantino-karakterer som The Bride, Jules Winnfield, Lieutenant Aldo Raines og Django i stedet for Deadshot, Harley Quinn og Killer Croc.
Da Quentin Tarantino har afsløret, at han kun vil lave ti film i hele sin karriere, er det et oplagt tidspunkt at forsøge at lave et pitch til ham. Og da flere teorier går på, at alle film på mandens cv er forbundet, er et ‘Suicide Squad’sk mashup måske ikke helt i skoven.
‘Suicide Squad’ rammer biograferne 11. august.
Læs også: Se rablende ‘Suicide Squad’-trailer med fokus på Jared Letos Joker